Jeg er teknologifundamentalist. Jeg har stædigt holdt fast i min fastnettelefon. Det er en kilde til megen morskab blandt folk, når de får øje på vores trykknaptelefon med ekstra store knapper (det er en handikapvenlig model) og det fastgjorte rør i den klassiske spiralformede ledning. Børn aner simpelthen ikke, hvad det er for et skærmløst apparat, og skal have endog meget grundig vejledning for overhovedet at foretage et opkald (blandt andet bliver de alle meget forskrækkede over ringetonen og kan jo som udgangspunkt ikke huske nogen numre).

Jeg har holdt fast i den, fordi jeg godt kan lide pålidelig teknologi. Ting, der ikke løber tør for strøm eller pludselig mangler netforbindelse. Når alt andet glipper, kan man altid gribe til den store klods ovre i hjørnet. Det giver tryghed. Jeg kan også godt lide, at man kan ringe til husstanden – til hjemmet, som består af en gruppe af mennesker, som alle tager fælles ansvar for at svare.