Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Jørn Villumsen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi tror på Birthe Rønn Hornbæk, fordi hun er uden filter

Fyr kommunikationsfolket - vi vil tale med dem der bestemmer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Send et budskab af sted i en kanal til en modtager, og vupti kommunikerer du. Det er i udgangspunktet gratis, såre simpelt og vi har øvet os i årtusinder. Men i moderne samfund er virkeligheden en anden. Din samtalestil, retorik og evnen til at sætte dagsorden er blevet mere substantiel end substansen selv. Hale logrer med hund, og du er stendød, hvis du ikke tager det alvorligt.

Derfor tjener kommunikationsbureauer kassen på krisehåndtering. Derfor går chefer selv i det yderste led til samtaleteknik og medietræning.

Kommunikation er blevet en ophøjet disciplin, der beskæftiger velbetalte journalister, kommunikationschefer, medierådgivere og spindoktorer i tusindvis. Den strategiske kommunikation og alle grundfortællingerne giver sikkert god mening i en kompleks virkelighed, men der er også alt for meget teknik, røgslør og bullshit.

ANDERS JERICHOW

Jeg er flasket op med en forestilling om, at journalister brænder for at formidle, søge sandhed og afdække magtmisbrug. Det er naivt, gammeldags og slut. Et hav af kommunikationsfolk er modarbejdere i sandhedens tjeneste – hyret til at prime, frame og time nyheder og budskaber. De tilrettelægger virkelighed med pynt på.

Da Bilka i Næstved dummede sig og fyrede den 17-årige Mohamed Al Jawerheri efter en ophedet racismedebat på Facebook, tog kommunikationsdirektøren i Dansk Supermarked Group over med en afvæbnende ordflom på metaniveau i dagevis. Shitstormen blev undgået og indtjeningen reddet. Problemet er blot, at vi aldrig finder ud af, om Bilka i Næstved vitterligt fortrød fyringen af Mohamed.

Vi tror på statsministre, når de ikke er det længere

Da Lego ikke ville lægge klodser til en af Ai Weiweis kunstinstallationer, henviste pressechefen til nogle globale retningslinjer om politiske projekter, der ikke må bygge på Legoklodser. Tomgang og tågesnak, for vi ville jo blot vide, om sympati for systemkritikeren Weiwei er uforenelig med Legos stigende salg i Kina samt udviklingen af et nyt Legoland i Shanghai. Og det hverken kan eller vil en sølle pressechef svare på.

Da det for nylig kom frem, at 64 medarbejdere er blevet syge af at arbejde med farlige kemikalier på Siemens Wind Power, fandt pressechefen det helt uacceptabelt. Sympatisk, men på den anden side havde vindmøllegiganten ikke tænkt sig at ændre adfærd for at forhindre gentagelser, så det var bare sweet talk uden handling. Og sådan er det ofte med kommunikationsfolk. De er stikirenddrenge uden licens til at træffe væsentlige beslutninger – og derfor spilder de dybest set vores tid. I den politiske verden er kommunikationsparadokset anderledes, men effekten lige så ødelæggende og så tilmed skattefinansieret.

Politikernes troværdighed er helt i bund – og vi har større tiltro til bilforhandlere og ejendomsmæglere. Vi kalder det politikerlede, men i virkeligheden handler det mest om lede ved den myriade af kommunikationsteknikker og spin, som politikken er filtret ind i.

Derfor er det blevet mere interessant at lytte til borgmestre og kommunalpolitikere frem for ministre og folketingspolitikere. De beskæftiger sig med konkrete problemer, har ikke lært at give samme papegøjesvar på forskellige spørgsmål og lever i det hele taget godt af deres begrænsede midler til kommunikative badutspringere.

CONNIE HEDEGAARD

Søren Pape Poulsen er ikke ægte grøn. Vi tror, det er indøvet med hjælp fra hans kommunikationsrådgivere. Vi tror, det er løgn, når det ikke er muligt at få en kommentar fra Søren Pind i en møgsag.

Vi tror, han har konsulteret sin spindoktor og søgt ly under ministertaburetten. Og siger Søren Espersen ’neger’, så tror vi, det er et snedigt, indstuderet mediestunt og ikke bare et uskyldigt slip fra folkesjælen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er selvfølgelig politikernes skyld alt sammen. Men mest fordi de har lukket alt for mange kommunikationsfolk helt ind i det politiske maskinrum. Resultatet er håndførte politikere uden patos og autenticitet.

Tynd ud i rækken af kommunikationsfolk, og tal for dig selv

Vi tror på statsministre, når de ikke er det længere. I et overlæsset informationssamfund bliver troværdighed pludselig konge, og den skal helst være personificeret. Vi tror på Dyne-Larsens gode tilbud, fordi det er hans dyner.

Vi tror på Claus Meyer, fordi det er hans kokkerier. I politik tror vi på Birthe Rønn Hornbæk, fordi hun er uden filter. Og vi troede på Svend Auken, fordi han levede og åndede for en politisk sag lige til det sidste.

Løsningen på kommunikationsparadokset ligger lige for: Tynd ud i rækken af kommunikationsfolk, og tal for dig selv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden