Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning.Anne-Marie Steen Petersen

Tegning.Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksamen er en belastning for børn og unges selvværd

Vi fejrer de gode karakterer og fejer de andre ind under gulvtæppet. Det er jo sjældent 4-tallerne, der begejstret vises frem på Facebook.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er mor til to børn, som i disse dage afslutter skoleforløb. Den ene afslutter folkeskolens 9. klasse, den anden bliver student. Vi er derfor for tiden meget optaget af eksamenstanker, herunder forskellige prøveformer, opgaveskrivning, gruppearbejde og karaktergivning.

Især det sidste, karaktergivningen, mener jeg, vi har brug for en samfundsmæssig diskussion af. Hvad er det, vi ønsker at opnå med karaktersystemet, og hvad opnår vi rent faktisk med det?

Mine børn er vokset op i et ret gennemsnitligt dansk miljø. Begge deres forældre har mellemlange, videregående uddannelser ligesom stort set alle i familien og i omgangskredsen. Børnene har gået i folkeskole, fordi vi aktivt valgte den til.

Ved middagsbordet spænder samtaleemnerne over fodbold og psykologi, popmusik og sociologi, familieforhold, storpolitik, etnicitet, realityshows, stort og småt. De har fået læst ’Brødrene Løvehjerte’ højt, da de var små. De har været på Nationalmuseet mere end én gang, og de har været ved både Møns Klint og i Legoland.

Vi har leget matematiklege med dem, uden de vidste det. De er søde, gode, hjælpsomme og empatiske mennesker, og de er rodehoveder af gennemsnitlig teenagekarakter.

Jeg er helt overbevist om, at mine børn kommer til at klare sig godt. De er forholdsvis robuste, og de har en god ballast med sig. Alligevel – eller måske netop derfor – bekymrer det mig at se, hvad det gør ved dem at gå til eksamen. Flere års arbejde bedømmes ved en stikprøvekontrol, som varer ca. 20 minutter og honoreres med et tal.

Min påstand er, at karaktersystemet er baseret på et alt for ustabilt grundlag. Man informeres om og forbereder sig til mundtlig eksamen ud fra evne, vilje og lyst. Derfra kommer det helt utilregnelige:

1. Hvis man er en god performer, får man en bedre karakter.

2. Hvis man er nervøs for eksamen, får man en lavere karakter.

3. Hvis man trækker et emne, man ikke er tilpas med, får man en lavere karakter, end hvis man trækker sit favoritemne. Men karakteren gives for hele faget, ikke for emnet.

4. Hvis man har det godt med sin lærer og med censor, performer man bedre – gå til punkt 1.

5. Hvis man er på mindre god fod med lærer og censor, bliver man mere nervøs – gå til punkt 2.

Hvad er det, vi ønsker at opnå med det tal, med den eksamensform og den karaktergivning, som vi bruger i dag? Formentlig er svaret, at vi ønsker en form for retfærdighed.

Det gør ikke noget godt for nogens personlighed og selvværd at gennemføre den nuværende eksamensform

En individuel vurdering, så vi kan sikre os, at den enkelte rent faktisk også fik lært det, han eller hun skulle. En karakter, som på en enkel, matematisk måde vurderer elevens viden. Derefter laver vi et gennemsnit af alle karaktererne, og så vejer og måler vi, om det er nok til at komme ind på drømmestudiet.

Desværre oplever jeg en helt anden effekt af eksamensformen, som den praktiseres i folkeskolen og gymnasiet. Jeg oplever, at vores teenagere føler, at det er deres person, der vurderes: ’Er jeg et 4-tal eller et 10-tal værd? Er jeg god nok?’.

SE OGSÅ:

Især oplever jeg, at sammenligningen med de andre og deres karakterer skævvrider den gode relation og det ligeværdige samvær. Og vi voksne støtter den opfattelse. Vi giver karakterpenge, siger tillykke og inviterer på en is, når der er givet 12.

Vi fejrer de gode karakterer og fejer de andre ind under gulvtæppet. Det er jo sjældent 4-tallerne, der begejstret vises frem på Facebook. Dem holder man for sig selv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

’Der er altid noget, man er god til. Man skal bare finde ud af, hvad det er’, siger kranføreren Ole i skikkelse af Otto Brandenburg i 1981-filmatiseringen af ’Gummi Tarzan’.

Han styrker, støtter og beroliger en dreng, der har brug for det. Præcis det samme ser jeg vidunderlige lærere gøre over hele landet. Gennem år bærer de vores børn og styrker, støtter og udvikler deres personlighed og selvværd. Men de slutter altid af med en eksamen og et tal.

Det gør ikke noget godt for nogens personlighed og selvværd at gennemføre den nuværende eksamensform.

Men hvordan skal vi vurdere, om de har lært det, de skulle lære, vil de fleste nu spørge. Jeg har ikke et færdigt svar på det. Men hvis vi absolut skal bruge karaktersystemet, vil jeg foreslå, at vi sløjfer afgangsprøven og i stedet indfører f.eks. månedlige eksaminer – allerhelst suppleret med en anden prøveform end det grønne bord og med en udtalelse om styrker og udviklingspunkter.

På den måde tilgodeser man de forskellige personlighedstyper, afdramatiserer eksamenssituationen, stimulerer den løbende indlæring og slipper for, at eleverne står tilbage med ét eneste tal på bundlinjen.

Vi slipper for unge, som oplever, at tyve minutters præstation bliver et afgørende nederlag i deres fortsatte studiemuligheder. Og især slipper vi for at belaste unge teenageres selvværd yderligere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden