Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat

Vi lærer vores børn, at mænd ikke er til at stole på

Mandlige pædagoger må i flere institutioner ikke skifte børnene eller være alene med dem. På den måde lærer vi børnene, at mænd ikke er til at stole på og ikke kan det samme som kvinder.

Debat

For nylig havde min 3-årige søn fornøjelsen af at tale med en mand, der er meget glad for børn. Manden var for nylig blevet opereret for kræft i halsen og havde et stort ar, der naturligvis gjorde min søn nysgerrig.

Manden forvandlede hurtigt den triste sygdomsfortælling til en eventyrlig historie om, at han engang havde været en farlig sørøverkaptajn, der havde fået hugget hovedet af og syet et nyt på igen. Med en tyk tråd, naturligvis – det skulle jo nødig falde af. Min søn lyttede til historien med store øjne, og det var en fornøjelse at opleve denne særlige kontakt mellem drengen, der elsker sørøvere, og manden, der er ekspert i at fortælle røverhistorier for børn.

Desværre er tiderne hårde for mænd, der elsker børn. Ikke alle ser mænds nærkontakt med små børn som noget godt, smukt og naturligt. Det gælder blandt andet for Diana, som blev interviewet på Radio24syv i juni, hvor hun fortalte, at hun var utryg ved, at mandlige pædagoger skulle skifte hendes barn eller lægge det til at sove. Derfor havde hun bevidst valgt en institution, hvor de mandlige pædagoger ikke må løse den slags arbejdsopgaver.

Diana blev udsat for en shitstorm af vrede kommentatorer, men det er ikke Diana, der er problemet. Problemet er, at hele 94 daginstitutioner har bøjet sig for den irrationelle pædofiliforskrækkelse og indført særregler, der begrænser de mandlige pædagogers mulighed for at være der for børnene. De mandlige pædagoger må i visse institutioner f.eks. ikke skifte børnene, lægge dem til at sove, være alene med dem eller tage dem op på skødet.

Med andre ord: De må på grund af deres køn ikke være der fuldt og helt som ansvarlige, tryghedsskabende voksne, der som noget helt naturligt både kan trøste, kramme, pusle og putte.

Vi står i en situation, hvor professionelle institutioner med en ledelse og et personale, der må formodes at have faglig og praktisk viden om børns udvikling og trivsel, aktivt forhindrer den sunde og givende nærkontakt, der så let kan opstå mellem et barn og en god mand – som nu eksempelvis den mand, der underholdt min søn med en sørøverhistorie. En af den slags historier, han i øvrigt fortalte de børn, han passede i sit tidligere job som pædagog.

Desværre er tiderne hårde for mænd, der elsker børn

Men problemet er ikke kun, at reglerne skaber en unaturlig afstand mellem børn og deres mandlige omsorgsgivere. For forskelsbehandling baseret på køn understøtter i sagens natur uligestilling mellem mænd og kvinder. Og uligestilling – i et af verdens mest ligestillede lande – er selvfølgelig, hvad der er tale om, når man med udgangspunkt i kønnet alene diskvalificerer en pædagog fra at udføre bestemte opgaver.

STUDERENDE

Vi lever i besynderlige tider. På den ene side går det støt fremad med ligestillingen, og kvinder erobrer flere prestigefyldte poster, tjener mere og fylder i dag mere end mænd i traditionelle højprestigefag og tidligere mandefag som jura og medicin.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danske kvinder er som helhed frie, selvstændige og stærke og bevæger sig som en selvfølge ubekymret rundt i alle dele af samfundslivet på lige fod med mænd. Blandt mænd er det blevet naturligt at tage aktivt del i det daglige slid med hjem og børn, og danske mænd gør i en grad som aldrig før rent, laver mad, drager omsorg og henter og bringer.

På den anden side udsættes et tragisk højt antal kvinder i Danmark hvert eneste år for vold, drab, stalking og chikane, og den håbløst konstruerede forældreansvarslov tvinger skilsmissebørn til samvær med krænkende forældre, som statistisk set oftest er af hankøn.

Samtidig går pædofilispøgelset, desværre med mistænkeliggørelsen af alle mænd til følge, igennem vores land, og straks falder store dele af Mainstreamdanmarks ellers normalt ligeværdige og frisindede kønssyn til jorden. For hvad vil vi ikke gøre for at forhindre, at det fineste, vi har – vores børn – bliver udsat for noget ondt?

MEDLEM AF DF'S UNGDOM

Sagen er bare, at ved at forhindre gode, mandlige pædagoger i at udføre deres arbejde, gør vi netop børnene ondt. Vi gør dem ondt ved at spænde for, at de kan få en lige så tæt og tryg kontakt til mænd som til kvinder. Og vi gør dem ondt ved at lære dem, at mænd ikke er til at stole på og ikke kan det samme som kvinder. Ingen talsperson fra en dansk daginstitution har nogensinde påstået andet, end at mandlige pædagoger er præcis lige så dygtige til deres arbejde som kvindelige. Deraf må man konkludere, at der ingen faglig begrundelse er for at begrænse mændene i deres arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det bør vække undren og bekymring, at 94 institutioner her til lands hellere vil lade sig kue af et pædofilispøgelse og af overbeskyttende, nervøse og – måske i nogle tilfælde – religiøst formørkede forældres fordomme, end de vil varetage børnenes vel på bedst mulige vis.

Børn og mænd har brug for hinanden. Der findes krænkende mænd (og kvinder), der gør børn ondt. Dem kunne vores system med fordel vælge at fokusere ressourcerne på – f.eks. på at holde dem væk fra de børn, de skader. Men langt, langt de fleste mænd er, nøjagtig som de fleste kvinder, en gave til børn. De kan byde ind med andre kvaliteter i børns liv end kvinder – ikke bedre kvaliteter, men andre kvaliteter, som er med til at gøre børnene til helstøbte individer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden