En TV 2-dokumentar afdækker flere Mærsk-medarbejdere med rockerrelationer, blandt andet i Aarhus Havn. Ifølge ekspert skal Mærsk og fagforeningerne finde en løsning, så de ansatte ikke udgør en sikkerhedstrussel.
Fungerende justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sagt, at Skandinavien er blevet et nyt mål for narkoindsmugling i takt med, at sikkerheden er blevet forstærket i Centraleuropa. Foto: Mads Nissen
På et billede på Facebook omfavnede Mærsk-medarbejderen en mand med Hells Angels-vest. På et andet poserede hun med en pumpgun.
Kvinden, der er ansat på havnen i Aarhus, deltog også i fester hos Hells Angels og var gift med et af rockergruppens medlemmer, der er dømt for narkokriminalitet.