Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken og eliten misser pointen i debatten om det knækkede Danmark

Politikens chefredaktør er uhyggeligt forudsigelig, når han føler sig trådt over tæerne og hævder, at jeg sår splittelse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark risikerer at knække midt over. Geografisk og demografik og til stor fare for vores folkestyre. Det dristede jeg mig i søndags ud i at åbne en debat om i et større interview. Jeg har fået mange positive reaktioner, også fra politikerkolleger. Men som man næsten kunne have skrevet i en drejebog, så var der også dem, der fluks følte sig trådt over tæerne, og som skælder mig hæder og ære fra.

Lad mig blot her fremdrage Stine Bosse og dagbladet Politiken. Fra sin privilegerede og trygge debattørposition er Stine Bosse en meningsmaskine, der sjældent er enig med Dansk Folkeparti om noget.

Politikens chefredaktør mener, at herboende muslimer er dem, som det knækkede Danmark har ramt allerhårdest. Det er jeg absolut ikke enig med ham i

Tværtimod har hun vandret rundt med udenlandske unge på Caminoen som et integrationsprojekt på sin tidligere arbejdsplads, Tryg.

POLITIKEN MENER

Det må hun selv om. Men Stine Bosse kunne jo overveje at glemme sin politiske korrekthed og generelle tristesse over Dansk Folkeparti, hæve klippehøjden og forholde sig lidt til, at jeg som Folketingets formand forsøger at rejse en debat, som altså ikke kun er væsentlig for mig, men hvis indhold kan få – og i mine øjne allerede har – stor betydning for Danmarks sammenhængskraft. Men for Stine Bosse er det vigtigere at modsige mig og bebrejde mig, at jeg selv er en del af magten.

Ja, for pokker! Det er jeg da. Det ved jeg godt. Det er jo netop derfor, at jeg rejser, og kan rejse, debatten. Vi, der på forskellig vis har indflydelse – magt, om man vil – og kan indgå i meningsdannende debatter rundt om, alene fordi vi inviteres til det, vi har da en særlig forpligtelse til at rejse debat om de emner, vi mener kan være bestemmende for landets fremtid.

På samme måde som Stine Bosse reagerede dagbladet Politikens chefredaktør tirsdag næsten for forudsigeligt og mente, at jeg havde sået splittelse og i øvrigt måtte rydde op efter mig selv. Nå, tak. Og så skriver redaktør Christian Jensen ellers løs om muslimer, der har det vældig hårdt her i landet, mener han, og i hvert fald værre end alle andre, der har det skidt.

Hvis eliten ikke snart begynder at tage danskere og deres bekymringer alvorligt, beder vi om Trump, frustrationsvold og flere, der i afmagt ikke gider læse Politikens aviser, høre på meningsmaskiner eller at stemme ved valgene

Det er næsten Monty Pythonsk; hvem har det værst? Jeg har det værre end dig, øv bøv! Tilstedeværelsen af rigtig mange ikkevestlige udlændinge uden beskæftigelse, men til gengæld med manglende sprogkundskaber og bekymrende dominans i kriminalitetsstatistikkerne er skam et problem for den danske sammenhængskraft. Det er blot ikke den udfordring, Politiklen adresserer. Nej, chefredaktøren mener, at herboende muslimer er dem, som det knækkede Danmark har ramt allerhårdest. Det er jeg absolut ikke enig med ham i. Det var blot ikke lige det, der var mit ærinde.

Fælles for de to reaktioner er, at de er uhyggeligt forudsigelige, forsøger at slå en vigtigt debat – uanset anskuelser i øvrigt – til jorden, før den næsten er kommet i gang, og værst af det hele: Det afslører, at de begge helt har misset pointen!

FORFATTER

Min pointe, en gang til for prins Knud, Stine Bosse og Politikens hjørnekontor, er, at hvis det akademiske Danmark, den kommunikative klasse, eliten fra Østerbro og Frederiksberg, mediecheferne, reklamebosserne, kulturparnasset og alle os, der på forskellig vis har indflydelse, ikke snart begynder at tage de over 90 pct. andre danskere og deres liv og deres bekymringer alvorligt, så beder vi om Trump, frustrationsvold og flere, der i afmagt ikke gider læse Politikens aviser, høre på meningsmaskiner eller at stemme ved valgene.

Den udvikling er jeg bange for. Den bør også bekymre Stine Bosse og Christian Jensen. Foreløbig har de ikke set længere end til næsetippen. Deres egen, vel at mærke.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden