0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lars Løkke ved godt selv, han er en fiasko

Lars Løkkes eneste overlevelsesstrategi består i patriotiske angreb på afvigende grupper og holdninger. Løkke mistænkeliggør kritik og tager patent på en demagogisk indskrænket sandhed, skriver Carsten Jensen, der her evaluerer Løkke-regeringen et år efter folketingsvalget.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen foretog i sin grundlovstale 5. juni en helt usædvanlig retorisk manøvre, da han sammenknyttede de to ord pligt og kærlighed. I et angreb på kritiske kunstnere, der i udlandet havde givet Danmark negativ omtale, gav statsministeren udtryk for, at ’det nærmest er en borgerpligt at elske sit fædreland og tale godt om det’. Endnu mere interessant blev Lars Løkkes tale, da han gjorde det klart, at pligten til at elske fædrelandet er synonym med pligten til at elske ham selv, hans regering og den politik, den står for.

Ordene pligt og kærlighed har de fleste danskere svært ved at forbinde med hinanden. De hører hjemme i en tid og en kulturkreds, hvor tvangsægteskaber var normen. I sin grundlovstale annoncerede Lars Løkke med andre ord, at den danske befolkning er bundet til ham og hans regering i et middelalderligt tvangsægteskab, som han blot for nemheds skyld kalder fædrelandskærlighed.

Man kalder normalt en regering, som kun et fåtal af vælgerne har stemt på, for en mindretalsregering, men måske ville det være mere antropologisk korrekt at betegne Lars Løkkes regering som en minoritetsregering, idet den i sin adfærd opviser en slående lighed med visse etniske minoriteter, der rutinemæssigt anklages for at udgøre uintegrerbare parallelsamfund.

DANIEL SKOVHUS

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter