Jeg tænder lige mit tv. 'Paradise Hotel', 'Divaer i Junglen', 'For lækker til love', 'Ingen kære mor' - nu i Himalaya (hvor forfriskende, hvor tiltrængt med endnu en omgang af denne smaddergode serie) og den gode gamle 'Big Brother', som glædeligt vendte tilbage dette forår efter mange år fra skærmen. Lige hvad jeg som fjernsynsnarkoman har brug for. Som om! Jeg slukker tv'et igen. LÆS OGSÅTv-redaktør om reality-fjernsyn: Der sniffes numse for rullende kamera Nu må grænsen være nået. Vores tv-forbrug bliver aldrig kostbart igen. I 1950/60'erne, da de første familier begyndte at få fjernsyn i stuerne, var det nok bare med en sort og hvid tv-avis, der kørte på repeat. Nu kan jeg ikke tænde tv'et uden at blive bombarderet med serier - ikke kødfyldte, altså med nyttigt indhold, men serier fyldt op med så uintelligente og så ucharmerende mennesker. For det skræmmer mig. Det forvirrer mig. Og det irriterer mig. Og hvor lyder jeg bare møgsur lige nu - en rappenskralde. Jeg er bare så ærgerlig over, at vi har mistet respekten for det, fjernsynet nu engang er: et tempel fyldt med en god blanding af det informerende, det dokumenterende og det underholdende. Der er noget galt - eller er det bare mig? Eller så er det bare en smagssag. For værdien, effekten og tiltrækningskraften af underholdning er jo forskellig fra person til person. Selv om jeg synes, at jeg har fået nok af at se på festglade paradisoer fra 'Paradise Hotel', er der nogle, som synes, at det er det bedste, det mest spændende og det mest afslappende at se på. LÆS OGSÅUnge seere: Fri os for uintelligent forargelses-tv Selve hungeren efter det at slappe af efter en lang dag i skole eller på arbejde kender vi alle til. Vi er trætte og har brug for noget, som kan aflede vores opmærksomhed fra vores pligter og ansvar. Og her er optræder underholdning ofte som afleder - i hvert fald for mit vedkommende - og for nogle endda som healer - så er de friske igen, efter to timers reality i fjerneren. Det er vist meget få tilfælde.
De fleste bliver vist søvnigere, og søvnigere, ikke fordi programmet er kedeligt, men fordi det er så fordummende og ligegyldigt. Programmerne kræver ikke noget af en - det er bindingsfrit. Og netop derfor bliver vi trætte. Fordi vi ikke har noget ansvar, og vi bare kan lukke øjnene, for vi ligger jo lige så godt her på sofaen. Det 'dokumenterende og det underholdende' er blevet til programmet 'Ingen kære mor' på TV 2. Her bliver en flok forkælede teenagepiger sendt på overlevelsestur i 10 dage i Himalaya og - som titlen lyder - uden nogen kære mor. Forsøget på at blande en dokumentar om rige, snotdumme forkælede tøser med en tur til Himalaya fungerer overhovedet ikke. Det virker efter min mening alt for iscenesat, overspillet og uvirkeligt. Tøserne bliver fremstillet dummere, end de egentlig er, og ligeså bliver forældrene fremstillet. Sådan synes jeg, mange programmer halter. En iscenesættelsen gør noget til noget, som det ikke er. Noget falsk. En forkert opfattelse af virkeligheden. Skuespil. Drama. Skrig. LÆS OGSÅAnmeldelse: Sidney Lees campingtur er skod-tv af værste slags Alt bliver pludselig overfladisk. Min pointe er, at jeg er begyndt at hade den slags underholdning, der bliver sendt i tv. Det er efter min mening den forkerte slags underholdning, der bliver sendt. Jeg er træt af det platte og meningsløse. Derfor ønsker jeg mig dybdegående, stimulerende, pirrende og provokerende tv. Sendeflader fyldt med inspiration og livsenergi. DR's dramaserier er noget af det bedste, som jeg har set på tv. Gang på gang har de vist, at det er muligt at lave godt tv. Tag bare 'Forbrydelsen 1 og 2', hvor gennemtænkt var den serie lige? Den vækker følelser hos os. Giver os nerver på, gør os utrygge - vi vil bare have mere. Heldigvis skal der gå en uge før næste afsnit. Det giver mig et signal om kvalitet. Serien er ikke masseproduceret i hundredvis af afsnit. 'Paradise Hotel' bliver sendt mandag-torsdag i tre måneder, genudsendt hver eftermiddag, og om søndagen bliver der holdt 'Paradise Hotel'-maraton, hvor man i tre timer kan se afsnittene, som man missede i ugens løb. Sikke dog der bliver kræset om seerne. På mig har det bare ikke nogen god effekt. LÆS OGSÅAnmeldelse: Kødfyldte kvindeportrætter giver et kig bag facaden Hvis 'Forbrydelsen' havde samme sendetider som 'Paradise Hotel', ville jeg ikke nyde serien i en så høj grad som søndag aften klokken 20.00. Ofte er det sådan, at det' man har meget af, sætter man ikke lige så meget pris på som det, man har lidt af. Det kan jeg nikke godkendende til. I realityprogrammet 'Sex, kaos og bekendelser' på DR 2 har fem kvinder fået et videokamera til at filme deres hverdag. Vi ser Amina fra Amager, som har været på barsel med sine to tvillinger i snart et år, mens manden er på job. De skriger og skriger - og som Amina selv siger, er de røvirriterende. Olivia på 24 år fra København fortæller om sin knaldeliste. Og Zynthia på 16 år fra Odense filmer sin kærlighed til en 27 år gammel mand. Gennem linsen på det håndholdte videokamera oplever vi den sande virkelighed for nogle. Det er råt, humoristisk og uredigeret tv, og det appellerer til mig. Jeg skal til at tænde tv'et igen. Jeg håber på at zappe ind på et interessant program, hvis ikke, kan jeg jo bare zappe videre. For vi lever i en verden med mange muligheder og mange tv-kanaler. Troen på den gode underholdning er der stadig, og jeg tror ikke, at jeg mister den bare sådan. For det gode er altid et eller andet sted, det er bare med at lede lidt efter det.
