Lærer: »Hvorfor er det så slemt at være i skolen til 15.30?«

Heldagsskole. Europa-skoler har undervisning fire dage fra 8 til 15:30 og til 12 en enkelt dag. Lærer Susie Kristensen mener,  at skolereformen burde finde inspiration i denne model.
Heldagsskole. Europa-skoler har undervisning fire dage fra 8 til 15:30 og til 12 en enkelt dag. Lærer Susie Kristensen mener, at skolereformen burde finde inspiration i denne model.
Lyt til artiklen

Jeg sidder her midt i Europa og følger med i debatten om folkeskolens fremtid. Jeg har endda noget at sammenligne med: det franske og det europæiske skolesystem. Jeg er uddannet folkeskolelærer fra 1990'erne - har arbejdet i Danmark, på en international skole i Frankrig samt været tilknyttet en fransk skole. Mine døtre går i European School of Strasbourg, og der har jeg været aktiv i forældrebestyrelsen i flere år. Og hopla, erfaring med det danske, engelske, franske og det europæiske skolesystem. Den danske regering vil have en længere skoledag. Som det er nu, har mange elever fri mellem 12 og 15. Hold da op, siger mine døtre! De går nemlig i skole til kl. 16, 17 eller 18 (dog med nogle fritimer i løbet af dagen). Ja, du læste rigtigt: Pigerne, som er 13 og 17, tjekker ind hjemme mellem 16.30 og 18.30 tre gange om ugen!! LÆS OGSÅKulturrevolution rammer lærerne: »De vil fanme hjem klokken 14« Det er meget lange dage, og jeg kan ikke anbefale dem, men de er altså ikke døde af det. De overlever, de lærer, de er sammen med vennerne, de laver andre ting i fritimerne (går i musiklokalet for eksempel), de laver lektier i Learning Center.

Desværre er European School of Strasbourg i øjeblikket underlagt den franske model, da skolen er en type 2 skole i Europaskolesystemet. Men det bliver ændret, når den nye bygning står klar i 2014. Så gælder de retningslinjer, der er sat for alle Europaskoler: skole fra 8 til 15.30 fire dage om ugen, og én dag til kl. 12. Se, det er fantastisk! Kun til kl. 15.30!! Det bliver en drøm at kunne gå fra skolen midt på eftermiddagen, hvis man da ikke har valgt at tilmelde sig efterskoleaktiviteter som musik, drama, sport. LÆS OGSÅLang skoledag vil presse de ældste elevers fritid Mit budskab er: Hvorfor laver man ikke en europæisk skolemodel i Danmark? Et skema, hvor eleverne får mulighed for flere sprog? Hvorfor ikke indføre engelsk og tysk/fransk/spansk undervisning fra de små klasser? Hvorfor ikke bruge skolen som kultursted, hvor man lærer fag, dyrker musik, drama, håndværksfag og sport? Hvorfor er det så slemt at være i skolen til 15.30, i stedet for at sidde hjemme foran kassen og computeren (som mange gør, kan forstås). Med mine udenlandske øjne trænger den danske folkeskole til fornyelse - mere skoletid og mere kreativitet. Og jeg er slet ikke ude i, at lærerne skal arbejde mere for samme penge; tværtimod skal skolen ansætte flere lærere, pædagoger, og hvorfor ikke ansætte folk med håndværksuddannelser? Brug dog skolens rum og resurser hele dagen til børnene og de unge mennesker!! Til alle aktører: prøv at kigge lidt uden for grænserne, tænk nyt, bliv inspireret af andre modeller - tænk lidt mere europæisk, please.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her