På Politiken har vi glædet os til at præsentere den nye udgave af politiken.dk. Det er nu i luften.
Velkommen til!
Som du vil kunne se, har vi udviklet et mere overbliksskabende og brugervenligt design, som vi håber, at du vil tage godt imod. Vi stræber fortsat efter at være en netavis, der giver nyhedsstrømmen perspektiv og substans, lige som vi fremover vil træde frem med mere personlighed i præsentationen af indholdet.
Vi har udviklet en række helt nye funktioner og tilbud, som vores digitale redaktionschef Jakob Nielsen gerne tager jer med på en rundtur i. Vi kalder det i al ubeskedenhed Danmarks mest moderne netavis.
Vi tilbyder tre abonnementer
På Politiken ønsker vi at være noget særligt for vores abonnenter, hvad enten man holder avisen digitalt eller i printudgaven.
Alle andre er selvfølgelig velkomne til at følge med i nyhedsstrømmen, men størstedelen af den kvalitetsjournalistik, vi dagligt leverer, vil også fremover være forbeholdt vores abonnenter.
Vi har til gengæld gjort det nemt at blive abonnent på Politiken ved at skabe tre former for abonnementer.
Nuværende abonnenter fortsætter på de eksisterende vilkår.
For nye kunder tilbyder vi disse produkter:
- Et digitalt abonnement med fuld adgang til politiken.dk og den daglige udgave af e-avisen. Her får du også adgang til Politikens enestående avisarkiv, der går tilbage til den første udgivelse i oktober 1884. Du kan som nævnt prøve det nye digitale abonnement i den første måned for 1. kr., derefter koster det 299 kr. om måneden.
- Hvis du foretrækker at læse avisen digitalt i hverdagene, men gerne vil fordybe dig i printudgaverne af vores weekendaviser, så vil et kombi-abonnement formentlig passe godt til dig. Her er det også adgang til Politikens avisarkiv.
- Endelig er der vores fulde abonnement, hvor du får fuld adgang digitalt, ligesom du modtager avisen i printudgaven syv dage om ugen.
Vil du prøve os i en måned for 1 krone? Så tryk her.
Det er vores håb, at vi kan levere Politiken til dig på akkurat den måde, du ønsker det. Morgen, middag og aften. Og i løbet af ugen. Digitalt såvel som i printudgaven.
Hvis der er noget, du studser over undervejs på det nye Politiken, eller hvis du har forslag til forbedringer, så tøv ikke med at skrive til os. På forhånd tak. Og endnu engang: Velkommen til det nye politiken.dk.
fortsæt med at læse

