Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Philip Ytournel

Tegning: Philip Ytournel

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan dræber vi de falske nyheder

Vi har bedt en række mediemennesker og -iagttagere om at komme med bud på, hvordan vi kommer fake news til livs.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fake news er et modeord og en megatrend i mediebilledet.

De falske nyheder er blevet en uundgåelige forudsætning for den demokratiske samtale, fordi propaganda kan påvirke befolkninger, meningsdannere og politikere.

Læs her, hvordan seks debattører mener, vi kan komme de falske nyheder til livs

Betal for journalistik
Abdel Aziz Mahmoud, tv-vært og foredragsholder

Man kan samfundsanalysere fake news-trenden op og ned ad stolper, og det skal vi.

Men tager jeg journalistbrillen på, mener jeg grundlæggende, at det handler om én simpel kendsgerning: Du får de gennemarbejdede og kritiske nyheder, du vil betale for.

Og det er ikke mange.

For du stopper ved betalingsmuren, for du havde alligevel fanget essensen i indledningen, og du melder dig med stor indignation ind i en facebookgruppe for afskaffelsen af licensen, for den går jo bare til heste.

Hold op med det. I hvert fald hvis du samtidig råber op om, hvor elendige medierne er.

Når du betaler for din journalistik, gør du ikke bare dig selv, men os alle sammen klogere.

Ligesom det ikke bare er godt for dig selv, hvis du syner din bil – det gør alles trafik sikrere.

Så skal journalisterne slet ikke gøre noget selv? Jo. Vi skal erkende, at vi er sammen om det her.

Som da Fox News forleden erklærede støtte til sin største konkurrent efter Trumps verbale overfald på en CNN-journalist.

Vi er først kolleger, så konkurrenter.

Så, kære kollega, i dag har du én opgave: Retweet et stykke kvalitetsjournalistik fra din største konkurrent

Favn alle danskere
Ida Ebbensgaard, formand for Cavling-komiteen

Kampen om sandheden skærper pressens eksistensberettigelse.

Aldrig har vores kerneopgave stået klarere: at gøre borgerne i stand til på et oplyst grundlag at træffe beslutninger i et demokrati.

Vi skal rydde op i syndfloden af information, stille spørgsmål til autoriteter, verificere, skelne, udvælge, og sige det, så det høres, når noget ikke er rigtigt.

Én ting er håndtere 100 procent falske nyheder.

Dem skal vi kalde ved navn: løgn. Langt sværere er det med hybridformerne mellem tilstræbt objektiv nyhedsformidling og opspind, ofte propaganda eller meninger forklædt som journalistik.

Vi må gøre os fortjent til danskernes tillid: være gennemsigtige omkring vores journalistik. Lytte. Favne hele offentligheden og ikke bare dem, der ligner os

Historier med en kerne af noget rigtigt, men hvor fakta er fordrejet, konteksten forsvundet eller troværdige kilder beklikket.

Her er der fare for at viderebringe kontroversielle fremstillinger, blive part i en sag eller af misforstået hensyn til balance lade to synspunkter få lige meget taletid, uagtet skævt udgangspunkt af troværdighed.

De balancer skal vi mestre.

Når falske nyheder kan trives, udstiller det en mistillid til pressen.

Vi må gøre os fortjent til danskernes tillid: være gennemsigtige omkring vores journalistik. Lytte. Favne hele offentligheden og ikke bare dem, der ligner os.

Vi skal vise, hvordan nyheder, der er faktatjekkede og uafhængige af politiske agendaer, ser ud.

Den skelnen bliver en afgørende færdighed som borger i det 21. århundrede.

Styrk kritisk tænkning
Jens Otto K. Hansen, rektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Mens medierne alene var i hænderne på professionelle udøvere, lykkedes det – med nød og næppe – at opretholde en nogenlunde brugbar standard og et ditto tillidsniveau på trods af manglende kontekstansvar og gennemsigtighed.

Nu, hvor alt og alle kan agere medier, ramler modellen.

Kyniske aktører udnytter mulighederne: Kontekst manipuleres; udokumenteret viden, hvis ikke regulær løgn, indgår uhæmmet.

At lykkes med det synes let.

Professionelle medier må løfte sig til et nyt niveau, hvor kontekstansvar og gennemsigtighed tages alvorligt.

Uden begge dele vil en mærkning af real news blive et tomt postulat.

Troværdighed skal så også ønskes af brugerne, ellers er det lige meget.

Idealet om den oplyste, kritiske borger må genoplives.

Måske med start fra bunden – som i Irland, hvor kritisk selvstændig tænkning nu stimuleres gennem filosofi som skolefag for 12-16-årige.

Vi er mere uddannede end nogensinde, men på sin vis dummere end nogensinde.

Selv de/vi oplyste og veluddannede hopper på falske billeder om verden, har den svenske forsker Hans Rosling påvist.

Man kunne frygte, at Bertrand Russels brutale udlægning bliver bekræftet: »De fleste mennesker vil hellere dø end tænke, og mange gør det også«.

Her må blæses til modstand.

Indrøm fejl, og ret dem
Jesper Termansen, lytternes og seernes redaktør, DR

Alting har en pris. Det hurtigste medie kan vanskeligt være det grundigste.

Det bedste værn mod falske nyheder er kildekritik.

Det fordrer baggrundsviden og tid. Først og fremmest tid. Hvem er kilden? Hvilke motiver kan en kilde have haft til sine oplysninger?

Hvordan stemmer det med andre kilder? Er det en førstehåndsberetning, eller er det oplysninger, som er svækket af at blive fortalt videre i flere led?

Kildekritik bør ligge som refleks hos professionelle mediefolk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi kan ikke lovgive mod falske nyheder.

Heller ikke stoppe kværnen af løse rygter på den digitale børs.

Tag eventuelt i forlængelse af disse ord en personlig test: Læser du Politiken for at blive udfordret eller for at blive bekræftet?

Men hvis en journalist er loren ved en historie, er der nok en god grund til det.

Undren og skepsis er det basale grundstof i den kemiske formel bag enhver form for god journalistik.

Medier er sat i verden for at sortere skidt fra kanel. For at være troværdige. Man kommer langt i kamp mod bevidste eller ubevidste usandheder med enkle greb.

Oplys kilden i videst muligt omfang. Skru ned for gisninger og rygter. Hold skel mellem genrerne.

Mellem fiktion og fakta. Undgå alt for stramme vinkler, som ikke dækker virkeligheden. Og ikke mindst: Indrøm fejl, og ret dem. Også de små.

Troværdig nyhedsformidling har sin pris.

Tænk som de unge
Karen Bro, chefredaktør, Ekstra Bladet

Jeg spurgte forleden en ven på 19 år, om fake news er et problem for ham.

Han svarede: »Ikke som sådan. Holder mig for det meste væk fra nyheder på sociale medier, medmindre det er fra en nyhedskilde, jeg stoler på i forvejen. Der støder jeg selvfølgelig stadig på fake news en gang imellem, men ikke mere, end jeg har gjort tidligere«.

Så cool er de digitalt indfødte.

De er vokset op med Google. De er fra en tidlig alder vant til at være kritiske.

De forstår den særlige ’dialekt’ på de sociale medier og skelner instinktivt skidt fra kanel. De navigerer ubekymret i det fake news-fyldte farvand.

Den ro bør vi andre – ældre og bekymrede – lade os smitte af.

Ellers giver vi fake news al for stor magt som fænomen. For problemet ligger i nogen grad hos medieforbrugeren selv, hvilket USA’s afgående præsident, Barack Obama, redegjorde for i sin afskedstale i Chicago forleden.

De aktuelle overvejelser i flere partier om at skære ikke bare i licensen til DR, TV 2’s regioner og Radio24syv, men også i støtten til privatejede medier, ikke logiske. Kun med støtte kan vi fastholde og styrke den demokratiske debat, som hviler på fakta og ikke på følelser

»Vi er begyndt kun at acceptere information – hvad enten det er sandt eller ej – som passer til vores egne meninger«, sagde han.

Tag eventuelt i forlængelse af disse ord en personlig test: Læser du Politiken for at blive udfordret eller for at blive bekræftet?

Støt seriøse medier


Kurt Strand, journalist, vært og ekstern producent af ’Mennesker og medier’, P1

De er kommet for at blive, og forbud, deklaration eller kontrol af det ustyrlige sammensurium af falske nyheder på nettet og især i sociale medier er ikke realistisk.

Og selv hvis det kunne lade sig gøre at tøjle de mest vanvittige påfund på eksempelvis Facebook, er det næppe klogt at give Mark Zuckerbergs globale imperium et troværdighedsstempel.

For det første fordi det alligevel næppe lader sig gøre at efterprøve ethvert opslag.

For det andet – og vigtigere – fordi klassiske publicistiske medier sammen public service-radio- og -tv-stationer har en unik mulighed for at lægge kant og afstand fake news.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der skal være tydelige forskelle.

Mediebrugere må ikke være i tvivl om, hvem og hvad de kan stole på.

Derfor er det gode ved fake news, at de kan få seriøse nyhedsleverandører til at skærpe profilen.

I store sprogområder kan markedskræfterne muligvis sikre eksistensen af seriøse nyhedsleverandører.

Men i små sprogområder som i Danmark kommer vi ikke uden om statsstøtte til seriøse og troværdige medier.

Og derfor er de aktuelle overvejelser i flere partier om at skære ikke bare i licensen til DR, TV 2’s regioner og Radio24syv, men også i støtten til privatejede medier, ikke logiske.

Kun med støtte kan vi fastholde og styrke den demokratiske debat, som hviler på fakta og ikke på følelser.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden