Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning af Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken mener: God sprog

Test og læring er ikke fy-ord i børnehaven.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når en ny årgang begynder i 0. klasse, er alle glade og stolte. De store smil med rokketænder er fundet frem, for tænk engang, første skoledag.

Ret hurtigt bliver skolegangen dog sjovere for nogle end for andre. Det, der fortsætter med at være en optur for de fleste, bliver til en lang stribe af nederlag for et mindretal.

Ny forskning har vist, at der kan være helt op til to års forskel på børns sproglige og sociale kompetencer, når de begynder i skole.

Efter mange års konstant nedgang i kvaliteten af de danske daginstitutioner er der tilsyneladende ved at gå en prås op for mange politikere.

Børn af veluddannede forældre, som har fået læst højt af Alfons Åberg og Tommelise, har hørt op til 30 millioner flere ord end børn af forældre uden uddannelse.

Det giver en kolossal forskel i kompetencer – også så kolossal, at det kalder på handling.

Det er i dette ulideligt klare lys, man skal se KL’s nye udspil om sprogtest af alle 3-årige. I dag er det langt fra alle kommuner, der prioriterer det, og det betyder, at fagligt svage børn fortsat falder under radaren.

Med livslange konsekvenser til følge: For når de først begynder i skolen, er det i de fleste tilfælde for sent. Forestillingen om, at de bliver samlet op i løbet af et skoleforløb, er for længst blevet afsløret som et mentalt slumretæppe.

De går ud af skolen, som de begyndte: Tre skridt efter deres klassekammerater – og med udsigt til ingen eller kun ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er i de tidlige år, at samfundet skal placere sin indsats. Investeringen kommer mangefold igen. Og det er godt, hvis denne holdning – langt om længe – er ved at indfinde sig på politisk niveau.

Efter mange års konstant nedgang i kvaliteten af de danske daginstitutioner er der tilsyneladende ved at gå en prås op for mange politikere.

Men det store sporskifte er forhåbentlig kun lige begyndt. Antallet af voksne per barn er de senere år styrtdykket i vuggestuer og børnehaver, det samme er antallet af uddannede pædagoger.

Det betyder også, at en sprogtest kun er første skridt på vejen. Næste skridt handler om, at der skal følges op.

De 3-årige har stadig tre år til gode år foran sig i børnehaven, og derfor er det helt afgørende, at underskudsramte børn bliver mødt af overskudsramte voksne.

Men én ting er de økonomiske barrierer, noget andet er de ideologiske: Det er således ingen hemmelighed, at der i mange kredse fortsat findes stor berøringsangst over for begreber som 'læring' og 'test', når det handler om 0-6-årige.

’Børn skal have lov til at være børn’, lyder det åh så afvæbnende.

’Børn skal have lov til at være børn’, lyder det åh så afvæbnende.

Men måske burde disse kritikere af mere systematiseret læring bruge bare fem minutter på at overveje, hvor megen læring – systematiseret eller ej – der allerede i dag finder sted i hjem, hvor der bliver bagt boller og spillet vendespil med Magnus og Margrethe.

Det er den form for læring, der er med til at give nogle et forspring – og det er fraværet af den læring, der for andre er med til at skabe et liv i slæbesporet. Som samfund skylder vi børn, at den optur, de føler på første skoledag, blot er begyndelsen til noget større.

pap

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden