Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Roald Als/Politiken-Tegning
Foto: Roald Als/Politiken-Tegning

Tegning: Roald Als

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump har tændt forfængelighedens bål

Tørsten efter at blive elsket og æret er en del af den psykologiske mekanisme, som udløste jordskreds-valget i USA.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ingen grænser for, hvad man kan udrette, hvis man er ligeglad med, hvem der får æren. Nogenlunde sådan sagde Ronald Reagan, der i disse år bliver helgenkåret i historieskrivningen. I sine første år som præsident var der ellers enorm skepsis imod ham. Herhjemme kaldte Anker Jørgensen ham for en ’gal hund’, og Svend Auken beskrev ham nedladende som en ’afdanket skuespiller’ og ’handelsrejsende i konservative banaliteter’.

Med hans fortid som skuespiller betragtede mange Reagan som useriøs og forfængelig. Men tidens tand har tygget og fordøjet, og kom der et æble ind i gabet på cowboyderens hest, kommer der en pære ud af den anden ende. Reagan står tilbage som den præsident, der afsluttede den kolde krig ,og ikke som en skydegal B-skuespiller.

Med Trump kender forfængeligheden tilsyneladende ingen grænser. Det blev klart, da han på sin første almindelige arbejdsdag som præsident brugte krudt på at understrege, at der aldrig havde været så mange mennesker til en indsættelse før. Det vanvittige er ikke alene, at det er en lodret løgn, men også at det er så magtpåliggende for ham at præsentere et billede af sig selv som populær.

I en tale, der blev holdt som led i et besøg hos efterretningstjenesten CIA, omtaler præsidenten sig selv i 3. person: »Der er ingen, som holder så meget af efterretningstjenesten som Donald Trump«, siger han. Blikket på sig selv som kunstig figur kommer i høj grad fra ham selv.

I romanen ’American Psycho’ fra 1991 af den amerikanske forfatter Brett Easton Ellis er Donald Trump det store idol for hovedpersonen Patrick Bateman, en psykopatisk lystmorder. Romanen er en moderne klassiker, som var med til at definere sin generation. Portrættet af det kyniske og samtidig latterligt forfængelige miljø, som Bateman færdes i, bliver kun endnu mere skræmmende af, at den mand, som yuppierne dyrker mere end nogen anden, nu er præsident i USA. I virkeligheden.

Dobbeltheden i både at være sygeligt optaget af sig selv og have mindreværdskomplekser gør forfængeligheden til en uforudsigelig følgesvend

Trump er et produkt af den utæmmede kapitalisme, som har haft gode vilkår de sidste mange år, og hvis brutale hensynsløshed blev til ’American Psycho’. Dens psykologiske karakteristikum er forfængeligheden.

Ingen kan vel sige sig helt fri for at tænke over, hvordan andre ser på en. Det er en naturlig del af menneskets psyke. Men deponeringen af selvet til andres bedømmelse er et udtryk for mangel på selvtillid. Valget er et spejl af verdens mentale tilstand, og den selvtillid, som det liberale demokrati har udstrålet siden Murens fald, findes ikke længere. Rådvildheden lurer lige bag de gyldne gardiner, som er hængt op i det ovale værelse.

Dobbeltheden i både at være sygeligt optaget af sig selv og have mindreværdskomplekser gør forfængeligheden til en uforudsigelig følgesvend. Reagan-citatet, som indleder denne klumme, peger på, at Trump vil blive begrænset af sin egen tørst efter at blive elsket og æret.

Forfængelighed er næppe beskrevet bedre end hos den danske salmedigter Kingo. ’Far verden, far vel’, der af og til bliver sunget til begravelser, svælger gennem de første otte vers i den forfængelighed, der gennemsyrer livet. Af hovedkilderne til forfængeligheden nævner Kingo blandt andet rigdom og ære:

’Ak, ære, hvad er,

hvad er dine kroner og kranse, du bær?

Misundelse sidder dig altid på ryg,

du hemmelig stødes og sjælden er tryg,

du ofte dér snubler, hvor andre de gled:

forfængelighed,

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

forfængelighed!’

Med Kingo må vi vandre til hobe mod utrygge tider. Når vi leder efter forklaringen på, hvordan det kunne gå til, at Trump og hans familie styrer USA, er det ikke tilstrækkeligt med politiske analyser. Vi må også prøve at forstå, hvilken psykologi der har virket forførende på så mange amerikanske vælgere.

De psykologiske mekanismer har fyldt meget i valgkampen forud for det amerikanske jordskredsvalg. Trump spejler en forfængelig tid, hvor mennesker er profiler på sociale medier, og hvor der er en kraftig tendens til at orientere sig om andres blik på en selv. Han er kulminationen på et forløb, som tog sit udspring i yuppiernes 1980’ere, hvor blandt andre Reagan lod kapitalismen løbe løbsk, og ’American Psycho’ kort efter tonede frem.

Forfængelighed og narcissisme hører med til historien om, hvordan Donald Trump blev præsident. Man kan forestille sig, at det også kan komme til at høre med til historien om, hvordan han en dag snubler.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden