I disse tider føler den etniske majoritet sig berettiget til at bestemme over minoriteter, selv om disse mindretal er vores medborgere. Det er en uhyggelig udvikling. Neonationalismens ekstremisme er ikke længere forbeholdt de politiske yderpositioner, men er rykket ind i midten af det politiske spektrum. Vi ser det overalt i den vestlige verden. Selv centrum-venstre-partierne argumenterer for, at vi må lukke os om os selv som et nødvendigt onde. Der ikke er nogen vej uden om nationalstaten. Spørgsmålet er nærmere, hvordan vi opnår en inkluderende nationalstat«.
Sådan siger den italienske kulturgeograf og seniorforsker ved Loughborough University i England Marco Antonsich. Han forsker i de vestlige samfunds geopolitiske og kulturelle udfordringer.


