Psykolog og forfatter: Smartphones og tablets gør os afhængige som narkomaner

Hundred millioner mennesker verden over har i dag så svært ved at slippe deres smartphone eller tablet, at det til forveksling minder om et alkohol- eller narkomisbrug.

Sådan lyder den alarmerende diagnose fra psykolog og lektor i markedsføring ved New York University Adam Alter, der i sidste uge udgav bogen ’Irresistible’ (’Uimodståelig’) i USA.

Alter citerer opgørelser fra appen Moment, der viser, at folk med smartphones i gennemsnit åbner den 39 gange om dagen for at tjekke e-mails, scrolle gennem de sociale medier, læse nyheder eller gennemføre en bane i et onlinespil. Sammenlagt bruger smartphoneejeren næsten 3 timer dagligt – svarende til 11 år gennem et helt liv – på at stirre ned i mobilen.

Mange bliver ligefrem ramt af angst, når de ikke har deres smartphone eller tablet inden for rækkevidde – såkaldt nomofobi (fra engelsk: no-mobile-phobia) – og de fleste smider alt, hvad de har i hænderne, så snart en ny besked eller e-mail tikker ind.

’Adfærdsafhængighed’ kalder Adam Alter det, når vores internetopkoblede dimser tager magten over os, og det begynder at hæmme vores livskvalitet.

»Adfærdsafhængigheden opstår, når en handling, som vi egentlig godt kan lide – f.eks. at læse nye mails eller at poste et billede på Instagram – udvikler sig til noget nær en tvangshandling, som vi gentager så ofte, at det til sidst går ud over vores generelle velbefindende enten socialt, økonomisk, fysisk eller psykisk«, fortæller Adam Alter, som Politiken interviewer via mail.

Du identificerer i din bog en række ligheder mellem afhængighed af teknologi som f.eks. en smartphone og afhængighed af stoffer. Men er der ikke grundlæggende forskel på at sidde med sin mobil og at være stiknarkoman?

»Jo, til en vis grad. De kemiske stoffer påvirker hjernen direkte, så de har en mere umiddelbar virkning. Men en veldesignet oplevelse på nettet kan påvirke hjernen på en måde, der til forveksling ligner den, man får fra stoffer. En undersøgelse har f.eks. vist, at en teenager, der får mange likes til et foto, hun har postet på Instagram, har en tilstand i hjernen, der ikke adskiller sig væsentligt fra tilstanden i hjernen på en narkoman, der er ved at fixe. Både adfærds- og stofafhængighed har desuden det samme mål: at forsøge at dulme et psykisk problem f.eks. ensomhed, lavt selvværd eller kedsomhed«.

Hvordan påvirker det os om samfund, at en stadig større del af befolkningen tilsyneladende døjer med denne teknologiafhængighed?

»Jeg mener, at det er ganske skadeligt. Vi kan f.eks. se, at børn, der sidder med en skærm i hænderne gennem det meste af deres barndom, har sværere ved at tilegne sig grundlæggende menneskelige egenskaber såsom at vise medfølelse og at kommunikere ansigt til ansigt. Når en hel generation af børn bruger mere tid end nogensinde på at glo ned i en skærm, er der en reel risiko for, at de bliver mindre empatiske og socialt velfungerende, når de bliver voksne«.

»Vi ved også, at mange teenagere i dag udelukkende har et socialt liv på nettet, hvilket fører til marginalisering, mobning og depression – især blandt piger. Og stadig flere voksne melder om problemer med parholdet, fordi deres elskede sidder klistret til sin telefon – i gennemsnit 3 timer om dagen. Det her er et problem, der rammer alle«.

Er du selv afhængig?

»Absolut. Jeg er afhængig af at læse e-mails. Jeg tjekker min indboks adskillige gange i timen og kan ikke falde i søvn, før alle mine mails er læst og arkiveret. Jeg har i flere måneder været afhængig af et onlinespil og spillede det uafbrudt på en 24-timers flyvetur mellem New York og Sydney. Jeg bliver også nemt afhængig af streamingtjenesternes tv-serier, hvor det ene afsnit afløser det andet«.

Afhængigheden er tilsigtet

Ifølge Adam Alter har firmaerne bag tablets, smartphones, sociale medier, spil, streamningtjenester, sportsure og andet onlineudstyr bevidst designet deres produkter, så de tryllebinder brugerne.

Et velkendt trick er at pirre vores trang til straks at få respons på vores handlinger. Børn elsker at trykke på knapperne i elevatoren, så de straks begynder at lyse, og denne nydelse ved knapper og hurtig feedback – f.eks. i form af et virtuelt ’synes godt om’ – fortsætter gennem hele livet, påpeger Alter.

Et andet afhængighedsskabende kneb er at sikre, at brugeren aldrig bliver færdig; facebookfeedet er uendeligt, og når man har set et afsnit af en tv-serie på Netflix, starter et nyt automatisk.

Siger du, at det ligefrem er producenternes mål at gøre os afhængige?

»I vid udstrækning, ja. De store techfirmaer gør alt, hvad de kan, for at designe nogle produkter, vi ikke kan modstå. Faktisk har flere af de største techguruer selv gjort opmærksom på det. Steve Jobs (stifter af Apple, red.) sagde f.eks. i 2010, at han aldrig ville lade sin børn bruge en iPad i hjemmet. Vi ved også, at visse firmaer nu er begyndt at ansætte etikere, der skal sikre, at deres produkter ikke bliver alt for skadelige for brugerne«.

Ny teknologi har det med at være farlig, indtil vi vænner os til den og finder de rette sikkerhedsforanstaltninger – se bare, hvad der er sket med trafik- og flysikkerheden gennem de seneste 100 år. Er det ikke bare et spørgsmål om tid, før vi vænner os til onlineteknologien og får et mere afslappet forhold til den?

»Nej, for onlineteknologien udvikler sig langt hurtigere, end vi kan nå at vænne os til den. Mange unge betragter i dag Facebook som et fortidslevn, og inden længe vil også Instagram og Snapchat være totalt forældet. Vi ser nu, hvordan virtual reality-teknologien (computerskabt virkelighedsgengivelse, red.) stormer frem og snart kan tilbyde en perfekt virtuel verden som alternativ til den uperfekte, komplekse og rodede verden, der findes offline. For mennesker, der allerede i dag er afhængige af at sidde med en skærm i hænderne, bliver det uhyggelig svært at modstå«.

Så hvad foreslår du? Skal vi have lovgivning, der forbyder svært afhængighedsskabende teknologier?

»Ja, muligvis. Frankrig, Tyskland, Kina og Japan går allerede med overvejelser om at regulere industrien. Det er i hvert fald værd at overveje«.