Jeg opfattede den godt, ironien, da jeg læste journalist Lars Dahlagers klumme om opdragelse ’Børn har tanks, du har heste’ (Pol. 3.4.).
Klummen handler kort sagt om en fars genvordigheder med opdragelsen af sine 2- og 6-årige døtre, der, forstår man, sætter dagsordenen i hjemmet i en sådan grad, at man får hovedpine bare ved tanken om at være i klummeskribentens sko. Når en småbørnsfar sammenligner livet som forælder med Nazitysklands invasion af Polen, er der grund til at råbe vagt i gevær. Uanset de ironiske undertoner.
