I dag er det fire år siden, at den otte etager høje Rana Plaza-bygning styrtede sammen og dræbte 1.134 mennesker. Bygningen husede flere syfabrikker, der blandt andet producerede tøj for danske virksomheder.
Katastrofen trængte igennem i den brede offentlighed, og siden har tøjbranchen sagt og skrevet meget om, hvad de vil gøre ved de uhyrlige vilkår i de tøjproducerende lande. Der findes virksomheder, som oprigtig talt gerne vil gøre det bedre og mere bæredygtigt.



