Mon ikke de fleste kender det: Pludselig klager familiens mindste over mavesmerter. Hun holder sig for maven og græder uafladeligt. Og når egen læge holder lukket, træder akuttelefonen 1813 til (hvis du altså bor i hovedstadsregionen).
Og det sker tit. Som borgere i Region Hovedstaden ringer vi op mod én million gange om året til 1813 og stiller spørgsmål som: »Kan jeg selv gøre noget ved mine smerter?«, »Skal jeg vente til min egen læge åbner?«, »Skal jeg tage på en akutmodtagelse med min datter?« og »Hvor er ventetiden kortest?«.
