Tegning: Roald Als
Foto: Roald Als/Politiken-Tegning

Tegning: Roald Als

Debat

Vi er i samme båd, Sass

På mit visitkort måtte der gerne stå »realistisk, humanistisk utopist.« Sikken en fin titel!

Debat

Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har ved flere lejligheder gjort klart, at han har et problem med flere af Politikens opinionsskribenters holdninger til især flygtninge- og udlændinge.

Senest har Sass udråbt dem, der efterlyser andre løsninger end strammerpolitik, fra Socialdemokratiet til at være utopister.

Selv om det vist ikke er venligt ment, er det for mig en farlig fornem titel, som jeg hjertens gerne skriver på det næste visitkort:

Det globale flygtningeproblem er ikke et dansk problem.

Det globale problem vil en dag være så stort, at selv den mest uvenlige flygtningepolitik ikke kan holde virkeligheden ude

Det kan ikke løses fra Danmark. Ja, faktisk kan det aldrig løses. Men det kan blive uendelig meget større, og det vil det blive i et opskruet tempo, hvis alverdens politikere fortsætter med alene at gribe efter egne sandsække i et forsøg på kun at undgå, at digerne omkring deres egne lande sprænger.

Den adfærd kan de forsvare over for dele af deres egne befolkninger, men den rummer ikke nogen som helst bud på løsninger på problemets kerne. Det globale problem bliver imens større og vil en dag blive så stort, at selv de stærkeste diger og den mest uvenlige flygtningepolitik ikke kan holde virkeligheden ude.

Hvis vi forlængerden nuværende situation med brædder, vil Europa med tiden blive oversvømmet af flygtninge med en hastighed, som langt overstiger den, vi så på danske motorveje i 2015.

Skal den katastrofale udvikling afværges eller blot dæmpes, kræver det en anden tilgang til flygtningeproblemet, som generalsekretæren for Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, påpegede i et interview med Jyllands-Posten for nylig.

Kamm er ikke en mand, der nærer illusioner om udviklingen.

I 2015 sagde han direkte, at flygtningesituationen i verden er ved at udvikle sig til »ragnarok«. I interviewet med Jyllands-Posten forleden konstaterede han:

»Det er meget spinkle og skrøbelige værn, der er sat op. Og er Europa beredt til at håndtere det på en anden måde end i 2015? Det har jeg meget svært ved at se«.

Hvad er virkeligheden så?

Sidste år rundede antallet af mennesker på flugt 65 millioner. De fleste af dem kommer fra områder med store klimaforandringer i form af tørke, oversvømmelser, orkaner og andre naturkatastrofer.

En anden del af dem kommer fra krige, og disse krige bliver længere og længere. Det skaber flere og flere på flugt.

Denne udvikling foregår i en tid, hvor de værdier, rammer og institutioner, som det internationale samfund har skabt for at håndtere flygtninge, er under pres og mister politisk opbakning.

EU har lige nu parkeret en del af problemet i Tyrkiet, men ingen tror, det er en varig løsning. FN er handlingslammet og kvotesystemet ved at bryde sammen.

Nærområderne til f.eks. Syrien kan ikke rumme mange flere flygtninge uden mere hjælp, end de får i dag. Deres offentlige infrastruktur bryder sammen under presset.

Lande som Danmark kan, som regeringen, DF og S gør pt., forsøge at holde så mange som muligt ude. Det kan jeg sådan set godt forstå, for det er ikke muligt at tage imod alle. Men magtens mænd og kvinder svigter deres befolkninger, hvis de ikke gør mindst tre andre ting:

1. Sætter gang i en seriøs kamp for at styrke – ikke underminere – de eneste institutioner, verden har, der rummer reel viden og demokratisk styrke til at gøre noget ved problemets kerne.

Som en humanistisk, realistisk, utopist er det en stor drøm for mig, at et samlet Folketing erkender, at de har en fælles interesse i at passe på et Danmark, hvor tilliden er større end mistilliden, og hvor man er menneske først

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

2. Prioriterer udviklingsbistand og penge til skrøbelige stater massivt meget mere end i dag.

3. Sætter gang i en integrationspolitik, der ikke klientgør dem, der kommer, men tværtimod hjælper dem i gang med at blive en del af det danske samfund.

Man kan kalde hinanden for øgenavne, grine ad humanister eller latterliggøre kritikere som håbløse drømmere.

Det ændrer ikke på, at der er behov for en bred erkendelse af, at vi alle er i samme båd.

Vi står med et problem, der er stort og dybt kompliceret. Og som ikke siden 2015 er kommet et skridt nærmere en løsning. Problemet fordrer utopi og pragmatisme, realisme og vilde ideer.

Som en humanistisk, realistisk, utopist er det en stor drøm for mig, at et samlet Folketing erkender, at de har en fælles interesse i at passe på et Danmark, hvor tilliden er større end mistilliden, og hvor man er menneske først.

Det kræver et større fokus på integration og internationale løsninger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce