Lad mig begynde med at forudse, hvordan denne tekst vil blive modtaget. Først kommer anklagerne om altnedbrydende og skadelig ateisme. Dernæst vrede debatindlæg, der vil kredse om emnerne historieløshed og mangel på åndelig forstand. Måske tilsat en lille personlig syrlighed om mangel på charme eller formuleringsevne.
Kristendomsforkyndernes illegitimering af ateismen gennem anklager om åndløshed, studentikos umodenhed og historieløshed er usmagelig, og forsvarsmekanismerne er blevet mere barske, i takt med at bunkerne af folkelige udmeldinger fra folkekirken er vokset på kirkekontorerne. Der er pres på institutionen, måske endda på selve troen, og det får som konsekvens, at de kristne ikke altid opfører sig i debatten, som de prædiker, altså med mild overbærenhed og vægt på tolerancens budskab. Ethvert forsøg på at diskutere kirkens fundament som samfundsinstitution affejes prompte.
