Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivtegning:: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Signatur: Folkeskolereform er blevet en faderløs fiasko

Ingen vil tage ansvar og rette op, når reformen kører skævt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er desværre en sørgeligt velkendt historie, at den store folkeskolereform, der til sommer har kæmpet sig gennem sit tredje strabadserende år, aldrig rigtig har fundet sine egne ben. I hvert fald ikke som den dundrende succeshistorie, den var tænkt som.

Eleverne synes, at deres skoledag er alt for lang. Lærerne synes, at de har alt for lidt tid til forberedelse. Lederne synes, at de får alt for lidt plads til at lede. Kommunerne synes, at de får alt for snævre økonomiske rammer. Og politikerne på Christiansborg synes bare, at det hele ’er for dårligt’, hver gang medierne præsenterer dem for et nyt problem.

Det hedder sig som bekendt, at sejren har mange fædre, og at fiaskoen er faderløs. Ingen vil tage skylden for, at folkeskolereformen sidder fast i flosklerne om, hvor godt det kunne være.

Tirsdagens historie i Politiken om det mildest talt sporadiske samarbejde mellem lærere og pædagoger er blot endnu en i rækken af historier om en skolereform, der har uendelig svært ved at løfte sig fra jorden:

Undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at 8 ud af 10 lærere højst bruger et kvarter om ugen på at planlægge og evaluere undervisningen sammen med de pædagoger, som skolereformen ellers havde tiltænkt en nøglerolle. Halvdelen af lærerne bruger ligefrem aldrig tid på fælles forberedelse.

Læser man reformteksten, skal pædagoger tilføre flere afgørende nyskabelser i den daglige undervisning. Først og fremmest fungere som primus motor i den såkaldt ’understøttende undervisning’. Et undervisningsmodul, der med lynets hast – og ganske symptomatisk for reformen i øvrigt – gik fra at være omdiskuteret til at blive sønderkritiseret.

Men mere generelt skal pædagoger også indgå i mange andre af dagens klokketimer – og ’understøtte og supplere’ lærernes fagopdelte undervisning på alle klassetrin, ikke mindst for at sikre god trivsel i klasserne.

Trives eleverne ikke, er chancen for, at de suger faglig viden til sig, tilsvarende mindre.

Det siger sig selv, at dette kræver samarbejde, koordination og fælles evaluering mellem lærere og pædagoger, hvis det skal få positiv effekt. Og det er dette, den nye undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser ikke lykkes.

Hvem bærer så skylden? Tja, den er der såmænd ingen, der vil påtage sig. Og set lidt fra oven forstår man det faktisk godt. For reelt er det jo ikke bare én af de mulige syndere, der skal tage hele skraldet.

Pædagogerne er måske den gruppe, der – hvis man tillader en gradbøjning – bærer mindst skyld. Det er trods alt dem, der er (næsten) nye i skolesammenhæng, og BUPL har lige siden reformens fødsel været positivt stemt over for at blive en del af skolens hverdag.

Der er ingen tvivl om, at det var politikerne, der gav reformen den værst tænkelige start, men vi er efterhånden forbi det punkt, hvor en beklagelse betyder noget

Men er det så lærernes skyld? Well, det er ingen hemmelighed, at Danmarks Lærerforening fra dag 1 har stillet sig på bagbenene over for ideen om at slippe pædagogerne løs i klasselokalet. Og det er i bedste fald særdeles tankevækkende, at kun halvdelen af lærerne i den nye undersøgelse mener, at samarbejdet med pædagoger ’tilfører undervisningen værdi’. Men det er på den anden side også indiskutabelt, at lærerne samlet set har fået mindre tid til forberedelse og derfor også har mindre tid til at koordinere og evaluere i fællesskab med pædagogerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er det så skolelederne, som bærer ansvaret? Hmm, det er vanskeligt at holde dem fri for skyld. Hvis ikke det er en ledelsesopgave at tilrettelægge pædagogernes og lærernes skema på en måde, så det er muligt for de to faggrupper at lægge fælles møder ind i kalenderen, er der vist et par skoleledere, som skal på Mayland-kursus. Omvendt vil lederne sige, at der er grænser for, hvor mange fælles forberedelsestimer de kan trylle frem – hvis de skal holde sig inden for kommunernes knappe skolebudgetter.

Og så er vi fremme ved dem, der sidder på pengene, kommunal- og landspolitikerne: Der er ingen tvivl om, at det var politikerne, der gav reformen den værst tænkelige start – dels som følge af lærerlockouten, dels som følge af at man ikke var parat til at afsætte de nødvendige milliarder til en ny storstilet reform.

Intet tyder dog på, at politikerne nogensinde kommer til at indrømme denne dilettantiske fejl, og efterhånden er vi forbi det punkt, hvor en beklagelse betyder noget.

Tilbage står altså, at ingen af skolens parter i dag vil tage ansvar, når det går skævt med reformen. Det er ugens undersøgelse om manglende samarbejde mellem pædagoger og lærere et kedeligt, men præcist eksempel på.

Det er trist for reformen – og dermed for de elever, som reformen ellers ville skabe en bedre skoledag for.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden