Det er desværre en sørgeligt velkendt historie, at den store folkeskolereform, der til sommer har kæmpet sig gennem sit tredje strabadserende år, aldrig rigtig har fundet sine egne ben. I hvert fald ikke som den dundrende succeshistorie, den var tænkt som.
Eleverne synes, at deres skoledag er alt for lang. Lærerne synes, at de har alt for lidt tid til forberedelse. Lederne synes, at de får alt for lidt plads til at lede. Kommunerne synes, at de får alt for snævre økonomiske rammer. Og politikerne på Christiansborg synes bare, at det hele ’er for dårligt’, hver gang medierne præsenterer dem for et nyt problem.
