Den seneste tid har der været meget debat om afskaffelsen af paragraf 140, blasfemiparagraffen.
Det er en vigtig debat, men det undrer mig, at man midt i dette virvar fuldstændig glemmer at tage debatten om en paragraf, der er endnu mere forældet og udemokratisk, nemlig paragraf 115, majestætsfornærmelsesparagraffen. Danmark er et land med en livlig og åben debat. Vi er også et land, der gerne vil markere sig, når det gælder ytringsfrihed. At vi derfor tillader at have sådanne pletter på ytringsfriheden som majestætsfornærmelsesparagraffen er uforståeligt.


