Efter at det er blevet muligt at lave DNA-sekventeringer til en overkommelig pris, er man begyndt at bruge dette redskab til at undersøge afføring for indhold af mikroorganismer (bakterier, svampe, vira, gærtyper og eukaryoter). Man kan altså relativt nemt undersøge en afføringsprøve for at finde ud af, hvilke mikroorganismer der findes i en persons fordøjelsessystem.
Der er en stigende erkendelse af, at vores iboende mikroorganismer har en enorm effekt på vores helbred, både fysisk og psykisk, og derfor er der nu lavet utallige sammenlignende undersøgelser af raske og syge personers indhold af mikroorganismer.
En af disse undersøgelser er lavet på personer med autisme. Her fandt man, at de generelt havde en anderledes sammensætning af mikroorganismer og en lavere artsdiversitet i forhold til raske kontrolpersoner. Altså færre forskellige mikroorganismer.
Det samme gør sig gældende for patienter, som er inficeret med den antibiotikaresistente bakterie 'C.difficile'.
En i dag anerkendt behandling af C.diff-infektioner, er en infusion af afføring fra en rask donor, hvilket kurerer den inficerede i næsten 90 procent af tilfældene, med blot 1-3 behandlinger.
Dette bemærkelsesværdige resultat har fået læger og forskeres øjne op for muligheden af at kunne kurere andre sygdomme, som er kendetegnet ved lav diversitet eller ubalance (dysbiose).
Et mindre forsøg med 18 autistiske børn blev derfor udført sidste år af en gruppe amerikanske forskere, og resultatet offentliggjort den 23. januar 2017. Den gennemsnitlige autistiske symptomscore var forbedret med 24 procent, otte uger efter forsøget. Der var andre målbare forbedringer iblandt forsøgspersonerne omkring en forbedret fordøjelse og et forbedret afføringsmønster.
Dette resultat viser med al tydelighed, at der er noget at komme efter her. Et større klinisk studie er derfor under udarbejdning. Ikke mindst understøtter resultatet de mange beretninger fra forældre, som har oplevet forbedringer med deres autistiske børn efter kostomlægninger.
Det er nemlig også påvist, at vi kan ændre sammensætningen af vores mikroorganismer ved en kostomlægning. Men der er ikke to personer på kloden med ens indhold af mikroorganismer, og der er derfor ikke en universel opskrift på, hvad der virker. Autister er, om nogen, en meget blandet gruppe med store individuelle forskelle i symptomer og sygdomsforløb.
En af teorierne omkring den stigning, man ser af autisme i den vestlige verden, særligt i USA, er, at vi langsomt, generation for generation, er i færd med at udrydde mange af de mikroorganismer, som bor i vores tarme med vores overdrevne antibiotika-forbrug, landbrugets sprøjtegifte* og vores distancering til naturen.
På samme måde som vi snakker om udrydningstruede gorillaer og tigre, så er vi formodentlig i gang med at skabe en økologisk katastrofe i vores fordøjelsessystem. Det kunne være en forklaring på, hvorfor fækal transplantation viser en effekt på flere sygdomme. Måske fordi vi hermed genindfører den ellers uddøde gorilla i et artsfattigt økosystem.
* En anden amerikansk undersøgelse viste i 2014, at der er op til seks gange forhøjet risiko for at føde et barn med autisme, hvis man bor indenfor en afstand af 1,6 km af et landbrug, der bruger sprøjtegifte.
fortsæt med at læse
