I et debatindlæg i Politiken skriver pædagog Mette Munck Theisen om sin bekymring for nutidens børn, hvis forældre er mere interesserede i deres telefoner end i at give børnene den udelte opmærksomhed, de fortjener.
Selv om jeg ikke er pædagog eller på nogen som helst anden måde ekspert i børn eller børneopdragelse, vil jeg alligevel forsøge at dulme noget af den ængstelse. For jeg tror ikke, vi skal være så bekymrede. Jeg tror ikke, vores børn tager varig skade af, at de ikke bliver opfostret som en bearnaisesauce, der konstant skal nurses for ikke at skille og blive ødelagt.
Opråb fra en pædagog: Jeg har gentagne gange oplevet, at forældre henter deres barn i børnehaven helt uden at stoppe den samtale, de har kørende i telefonenMåske er det faktisk meget fint for børnene, at de ikke konstant har vores opmærksomhed.
Vi, som er forældre til små børn i dag, havde heller ikke vores forældres udelte opmærksomhed konstant, selv om smartphones ikke fandtes, da vi var små. Min mor har da læst flere bøger og aviser, da jeg var barn, også mens jeg var vågen.
Jeg mener bestemt ikke, at jeg har taget varig skade af, at hun sandsynligvis ikke sad klar til at kigge mig dybt i øjnene og smile, hver eneste gang jeg krævede hendes opmærksomhed.
Vi, som er forældre i dag, er nok den generation nogensinde, der har læst mest om og sat sig mest ind i børneopdragelse. Jeg har selv læst flere bøger om kompetente børn, om at tage lederskabet i familien, om, hvordan man får sine unger til at æde den mad, man serverer for dem, hvordan man får dem til at sove om natten, hvordan man håndterer hysteriske anfald i vuggestue og børnehave.
Debat: Danske forældre skal vinde VM i curlingVi får konstant at vide, at vi nurser vores børn alt for meget. Vi skal slappe lidt af og lade børnene selv klare mere.
På den anden side skader vi dem varigt, hvis vi sidder og læser en avis eller en facebookopdatering eller et godt råd om børneopdragelse på vores telefon, mens barnet tilfældigvis kræver vores opmærksomhed.
Måske skulle vi alle sammen prøve at tage det lidt roligt og tænke ’det går sgu nok’. Ungerne skal nok klare den trods mobiltelefoner og curlingforældre.
Næste gang du bliver bekymret for et barn, hvis mor kigger på sin telefon eller iPad, så prøv at forestille dig telefonen som en avis.
Jeg gætter på, at din bekymring så bliver langt mindre.
fortsæt med at læse

