Kræftpatienter bliver i strid med loven ikke behandlet til tiden. Selvmordstruede mennesker risikerer at måtte gå hjem fra akutmodtagelsen uden hjælp.
Det er blot to af mange utilsigtede konsekvenser af det nye it-system, Sundhedsplatformen, som blev indført for over et år siden på hospitalerne i Region Hovedstaden. Samtidig oplever vi, at ledelsen af landets største sundhedsvæsen virker handlingslammet og forsøger at skyde ansvaret for det fejlramte it-system over på de medarbejdere, der hver dag forsøger at få tingene til at fungere.
Det er uholdbart, og konsekvensen er, at syge mennesker bliver ladt i stikken.
Det er snart tre måneder siden, at kræftlægerne på Rigshospitalet slog alarm og advarede om, at de ikke længere kunne nå at behandle patienterne til tiden, fordi de efter indførelsen af Sundhedsplatformen har overtaget en stor del af sekretærernes arbejde.
Regionsformand: Beregningen bag Sundhedsplatformen var »meget optimistisk«Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) lovede hurtig handling. Men forholdene for kræftpatienterne er ikke blevet bedre, snarere tværtimod. Regionen har netop indberettet 39 tilfælde, hvor lovgivningens krav om hurtig behandling er blevet overtrådt.
Forklaringen er tilsyneladende, at hospitalerne efter indførelsen af sundhedsplatformen ikke kan se, om de kræftsyge undersøges og behandles til tiden.
Men det er ikke kun kræftpatienterne, der kommer i klemme. På mange afdelinger kæmper de ansatte for at overholde behandlingsgarantierne og undgå længere ventelister. Mennesker, der har brug for psykiatrisk behandling, er blandt de mest udsatte.
I psykiatrien har man ikke skanninger, blodprøver og andre undersøgelser til at stille en diagnose. Her er samtalen det suverænt vigtigste redskab. Det betyder, at journalarbejdet er langt mere tidskrævende.
Ikke desto mindre kræver regionens ledelse nu, at lægerne skal bruge en stor del af deres tid på opgaver, som sekretærerne er eksperter i, f.eks. at skrive journalerne. Det er åbenbart ikke gået op for regionen, at hovedstadens psykiatri i svær grad mangler speciallæger. Og i den situation giver det slet ikke mening at pålægge lægerne opgaver, som på nuværende tidspunkt bedre løses af andre faggrupper.
Lægerne i Hovedstaden har i det daglige et godt samarbejde med regionens og hospitalernes ledelser, men de mange problemer med Sundhedsplatformen og ledelsens håndtering udgør desværre lige nu en trussel mod samarbejdet.
Af to grunde. For det første oplever vi , at regionen skyder ansvaret for problemerne over på lægerne, bl.a. ved at antyde, at de ikke gør deres arbejde godt nok og f.eks. ikke registrerer korrekt i it-systemet.
Selvfølgelig begår læger fejl, men det er ikke grunden til de mange problemer. Og det er altså ledelsens opgave at sikre, at personalet er rustet til opgaven, og at deres ekspertise bliver brugt til at få Sundhedsplatformen til at understøtte god og effektiv behandling.
Interview: »Jeg havde håbet på et år, men der går nok to-tre år, før Sundhedsplatformen er fuldstændig opdateret«For det andet får medarbejderne besked på, at det nye it-system er så stor en succes, at hospitalerne skal spare over 100 millioner kroner til næste år. Regionen kalder det ikke sparekrav, men ’gevinstrealisering’.
Men gevinsterne har endnu ikke vist sig. Den form for ledelse er demotiverende for lægerne og alle andre ansatte i regionen, som oplever, at de står tilbage på en brændende Sundhedsplatform.
Regionens ledelse har haft et år til at tage hånd om problemerne og styrke samarbejdet med de ansatte. Desværre oplever mange læger, at påpegning af fejl og konstruktive forslag bliver ignoreret eller mødt med vrede fra ledelsen. Det er den sikre vej til fiasko, og den vej ønsker vi ikke at følge.
Derfor må og skal regionens ledelse handle på den massive kritik, som kommer fra alle sider.
Der er mange ting at tage fat på, men et oplagt sted at begynde vil være at få sekretærerne tilbage på banen, så lægerne igen kan sikre patienterne en ordentlig behandling til rette tid, sådan som lovgivningen kræver. Det haster.
fortsæt med at læse
