Den gamle bygning ligger omkranset af høje mørke træer. Gården er hvid i en varm tone, som kun en gammel gård kan være det efter mange år i al slags vejr. Den højblå himmel og den rene lyd af vindens raslen i træerne understreger, at vi er langt fra byen. 25-årige Ejner Andersens farfar købte gården og gav den videre til sin søn, Ejners far, som en dag vil give den videre til Ejner.
Herude et par kilometer fra Hjørring omgivet af marker føler den unge landmand sig af og til misforstået af sine landsmænd på den anden side af Storebælt: »Jeg har tit en følelse af, at vi bevæger os væk fra hinanden som folkefærd. Folks forståelse og viden om, hvad det er, vi konventionelle landmænd laver, er forsvindende, og vi føler os lidt hængt ud af politikere og presse«, siger Ejner Andersen.
