Ny forening vil ruske op i danskerne: Vi har glemt, hvad det vil sige at være demokratiske borgere

Magten er inden for rækkevidde, hvis vi er villige til at række ud efter den. I hvert fald hvis vi vil arbejde i flok. For sammen er vi stærkest.

Sådan lyder grundtanken bag en ny forening opstået i lokalområderne Nørrebro og Nordvest i København. Medborgerne, som foreningen hedder, vil kort sagt vende den politiske proces på hovedet og give magten tilbage til borgerne.

»Vi vil give styrken og initiativet tilbage til civilsamfundet og skabe en større følelse af magt og handlekraft hos borgerne selv. Give dem følelsen af at kunne sidde for bordenden i deres eget liv. For vi tror på, at vi bedst skaber forandringer i vores samfund, hvis forandringerne kommer nedefra«, siger Ruth Gøjsen, der er forkvinde i Medborgerne.

Medborgerne er en lokal borgeralliance. Det vil sige en platform, der samler lokale foreninger, trossamfund, uddannelsesorganisationer og ngo’er, som har lyst til at arbejde sammen om at løse problemerne i lokalområdet.

De tre stiftere Ruth Gøjsen, Andreas Lloyd og Michael Wulff stiftede Medborgerne i 2015 og fik i 2016 en millionbevilling fra TrygFonden til at kickstarte projektet. Siden har Medborgerne samlet 11 medlemsorganisationer, der tæller alt fra Nørrebros lokale FDF-forening til Imam Ali Moskeen i Nordvest.

Og i slutningen af september kunne Medborgerne endelig slå dørene op til det første borgermøde, hvor de 430 fremmødte borgere fremlagde deres tre udvalgte mærkesager og løsningsforslag for lokalpolitikerne, der måtte indtage rollen som dem, der skulle lytte.

Danskerne skal op af sofaen

»Vores mission er at ruske op i danskerne og opfordre dem til større demokratisk deltagelse. Mange føler, at de har gjort deres, når de har sat deres kryds på stemmesedlen hvert fjerde år, og så er resten op til politikerne. Men vi skal rejse os fra sofaen og selv gøre noget ved alt det, vi brokker os over. For det er vores verden, vores samfund, vores by – så er det også vores problemer og vores eget ansvar at løse dem«.

Derfor er grundprincippet i Medborgerne, at man aldrig skal gøre for andre, hvad de kan gøre for sig selv. Formålet med foreningen er altså ikke at løse lokalområdets problemer, men at give borgerne og de eksisterende foreninger den politiske slagkraft til at gøre det selv.

Inspirationen til Medborgene kommer blandt andet fra borgeralliancen Citizens UK, der i mange år har organiseret civilsamfundet i England og er blevet en decideret magtfaktor i britisk politik. Men mindst lige så meget kommer inspirationen fra den danske tradition for sociale bevægelser – som ifølge Ruth Gøjsen trænger til at få pustet nyt liv i sig.

»Vi har en lang tradition for sociale bevægelser i Danmark, som er den måde, hele vores velfærdssamfund er blevet til på. Men der er sket et skred over de senere år. Andelsforeningerne er i højere grad blevet til investeringsprojekter frem for at handle om at sikre retfærdige boligvilkår. Og fagforeningerne er blevet en slags forsikring, til når det går galt, fremfor at være et sted, hvor vi engagerer os for at skabe bedre arbejdsvilkår. Vi regner med, at nogle andre tager ansvaret«, siger Ruth Gøjsen.

»På den måde er vi blevet et forbrugersamfund, hvor vi forbruger de politiske og sociale fællesskaber, frem for selv at skabe dem. Vi har glemt, hvad det vil sige at være demokratiske borgere. Hvis der er noget, vi er utilfredse med, brokker vi os bare på de sociale medier. Nok kan vi hurtigt mobilisere en stor menneskemængde til en demonstration eller en hashtag-kampagne, men når demonstrationen er slut, falder kampen til jorden. Vi skal have trænet vores håndværk i, hvordan man holder presset på politikerne og skaber forandringer«.

Hvilke konsekvenser har det for demokratiet og den så omtalte sammenhængskraft, at vi ikke gider engagere os?

»Vores engagement som borgere er helt afgørende for et stærkt demokrati. Så når det forsvinder, er demokratiet i fare. Vi ser en voldsom polarisering i debatter og den måde, politikerne udtrykker sig på, som smitter af på den måde, hvorpå vi ser på dem, vi ikke kender eller ikke er enige med. Det skader både sammenhængskraften og demokratiet. Vi må ikke glemme, at demokrati er noget, vi sammen skaber, holder i live og overleverer til kommende generationer«.

Alliancen går forud for sagen

Forskellen på Medborgerne og det mylder af foreninger, der allerede eksisterer på Nørrebro og i Nordvest, er ifølge Ruth Gøjsen, at Medborgerne ikke organiserer sig omkring en enkelt sag. De organiserer sig først og fremmest om at skabe et forpligtende fællesskab i et lokalområde; først derefter går de i gang med at finde ud af, hvilke kampe de sammen vil tage.

»Det betyder, at vi ikke skal starte forfra, hver gang vi får en ny sag at kæmpe for. For relationerne er knyttet, før vi begynder at se på problemerne. Det tror jeg gør en kæmpeforskel. Bare fordi der er stor projekt- og foreningsrigdom i et område, er det ikke ensbetydende med, at den politiske slagkraft er stærk. Så det er vigtigt at få folk til at organisere sig på tværs af forskelle, så vi i fællesskab kan handle for det fælles bedste«.

Hvordan kan I afgøre, hvad der er det fælles bedste i et lokalområde, der er så mangfoldigt som Nørrebro og Nordvest? Er det overhovedet muligt for borgerne at tale med én stemme?

»Vi har været ude at lave en større lytte-kampagne blandt vores medlemsorganisationers medlemmer og brugere for at finde ud af, hvad vi er fælles om. Der er masser af ting, vi har tilfælles på tværs af store sociale skel. Det, at vi bor i det samme område, betyder, at de fleste af os automatisk vil være optaget af at få et trygt miljø på gaden, som for eksempel er blevet en af vores mærkesager«, siger Ruth Gøjsen.

»Jeg tror nogle gange, at vi glemmer, hvor meget vi deler, når vi bor dør om dør med hinanden. Vi har en tendens til at tale kløfterne mellem os større, end de er. Jeg ser den store diversitet på tværs af de grupper, vi organiserer, som den allerstørste styrke ved Medborgerne«.

I begynder i et område af landet med stor etnisk diversitet. Hvad vil det betyde for integrationen, hvis beboerne på Nørrebro og Nordvest bliver mere engagerede samfundsborgere?

»Jeg tror helt sikkert, at engagerede samfundsborgere skaber bedre integration, fordi vi holder op med at tænke på integration som en ydelse eller en opgave, som andre skal løse for os. Integration er det gode naboskab, mødet mellem forældre og børn i legegrupper, og når vi arbejder sammen om det lokalområde, vi bor og lever i. Det skaber fællesskab at handle sammen«.

At være mange giver magt

Det var følelsen af det, som Ruth Gøjsen kalder en »organisatorisk depression« i sit arbejde i frivillige foreninger, der blev motivationen for at være med til at stifte Medborgerne.

»Jeg følte, at jeg bare gik og lappede på enkelte problemer, men når det kom til at skabe egentlige strukturelle forandringer, som tog fat om problemets rod, så blev det helt uoverkommeligt svært. Det er mit indtryk, at rigtig mange i Foreningsdanmark kan nikke genkendende til den problematik«, fortæller Ruth Gøjsen.

Men hvordan kan en organisation som jeres hamle op med de store administrationer, der findes i kommuner, regioner og staten? Er det ikke en kamp, der er tabt på forhånd?

»Det vil jo vise sig – men vi har en forhåbning om, at vi kan træne vores muskler stærke nok til at hamle op med de store administrationer. Når vi går sammen på tværs af civilsamfundet, har vi større muskler, end når vi står alene, og derfor kan vi bedre trænge igennem«.

I dag repræsenterer Medborgerne med sine 11 medlemsorganisationer omkring 5.000 borgere på Nørrebro og Nordvest. Sammen vil foreningerne nu kæmpe for at få politikerne til at prioritere deres nuværende mærkesager: tryggere gader, et mangfoldigt børneliv og flere frirum til unge. Og ikke mindst vil de spille ind med konkrete forslag til, hvordan lokalområdets udfordringer skal tackles.

Men ambitionerne stopper ikke her. Om 10 år skal Medborgerne organisere civilsamfundet i hele landet, men fortsat med forankring i de enkelte lokalsamfund, fortæller Ruth Gøjsen.

»På sigt vil vi gerne arbejde nationalt. Men vi starter lokalt, fordi vi tror på, at det virker, når man mødes om et fælles område og skaber forandring nedefra. Så er planen at bygge det op, så vi på sigt kan give alle danskere værktøjerne til at organisere sig og tage magten tilbage«.