Mennesker, der i årevis savner en nær relation til andre, er nødt til at droppe selvmedlidenheden og indse, at deres egen personlighed kan være en del af problemet.
Sådan lyder første skridt ud af den dårlige ensomhed ifølge den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen, der er professor ved Universitet i Bergen og har forsket i emnet.
Ensomhed er en følelse, man selv må tage hånd om, og man skal ikke regne med hjælp udefra, hævder filosoffen:
»Der findes nogle mennesker, som har en enorm social sult, de ikke kan få stillet, og det sidder dybt i dem, at det er omgangskredsen, der har svigtet dem. Men ofte har de selv lagt kimen til deres ensomhedsfølelse. De har typisk svært ved at åbne sig for andre og leder nærmest efter ethvert tegn på afvisning. Den slags mennesker bliver simpelthen nødt til at tage ansvar for deres livssituation og arbejde med deres personlighed, hvis de vil den ubehagelige ensomhed til livs. Samfundet kan ikke hjælpe dem«, siger Lars Fr. H. Svendsen.
I 2015 skrev han bogen ’Ensomhedens filosofi’, der for nylig udkom i en dansk oversættelse. Her gransker han den nyeste forskning på området og identificerer tre former for ensomhed: den flygtige, der rammer alle i ny og næ og hurtigt forsvinder igen; den situationsbestemte, der skyldes ydre omstændigheder i livet f.eks. ægtefællens død; og endelig den kroniske ensomhed, der gennem længere tid plager nogle mennesker uanset de ydre omstændigheder.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar