I de seneste uger har vi været vidner til et regulært stormløb mod det sociale medie og den teknologiske gigantvirksomhed Facebook. Senatshøringer, protester på sociale medier, folk, der sletter deres profiler, og undskyldninger fra firmaets ceo, Mark Zuckerberg, har fyldt de officielle og sociale medier.
Baggrunden er et kontroversielt amerikansk præsidentvalg i 2016, som under stor tumult og med flere skandaler i kølvandet bragte Donald Trump til magten. Årsagerne til netop det valgresultat har været gennemanalyseret lige siden, men nogle af de centrale årsager, som har været fremhævet igen og igen, var den russiske indblanding gennem fake newsog falske facebookprofiler og Donald Trumps eminente evne til at udnytte mulighedsrummet på de sociale medier til at fremhæve sin politiske dagsorden.

