I 80 år var det i Danmark utænkeligt med en regering uden Det Radikale Venstre som kongemager. Siden 2001 har vælgerne muliggjort det umulige til højre for målstregen, men i oppositionen har det radikale parti klæbet som en burre.
Først nu – mere end 100 år efter den første radikale regering – synes en reel forandring at ske. Udlændingepolitikken har været den rensevæske, der har fået stadig flere til at indse, at den asketiske ateisme, individualisme og internationalisme, som de arvede fra radikalismen, strider mod deres naturlige og reelle interesser.

