Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Man skal passe på med, hvad man synger. Selv Højskolesangbogens klassikere er nu i søgelyset for deres antikverede ord.
Foto: Jens Dresling

Man skal passe på med, hvad man synger. Selv Højskolesangbogens klassikere er nu i søgelyset for deres antikverede ord.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gymnasielærer efter kontrovers om højskolesang: Hvis vi forbyder sange med et alternativt verdenssyn, får vi et samfund, der er pakket ind i vat

Krænkelseskulturen har taget overhånd, når en sang som ’Den danske sang’ kan afstedkomme smerte og undskyldninger.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En leder på CBS har givet en undskyldning til en kvindelig underviser sammesteds, der har klaget, fordi underviseren har følt sig krænket over, at man har sunget ’Den danske sang er en ung blond pige’, der blandt andet optræder i Højskolesangbogen.

Årsagen er, at hun på grund af sangens handling har følt sig udenfor.

Det er naturligt at blive påvirket af en sangs handling endsige af romaner, malerier og noveller. Men at udbasunere, at man er krænket, er et ærgerligt biprodukt af #MeToo-bevægelsen, hvor der er opstået konsensus om, at hvis man føler sig krænket, så er man krænket. Den krænkede har alle rettigheder på sin side.

Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan synge sange, læse tekster, høre musik eller se på billeder, der provokerer. Det er netop kunstens fornemmeste opgave.

Hvad med at tage dialogen med kollegerne i stedet for dette cirkus? Tale om, hvad det er, der provokerer, og hvilket menneskesyn en given tekst giver udtryk for.

Skulle man også holde op med at undervise i Koranen i gymnasierne, blot fordi islam ikke praktiseres af danskere? Skulle man også holde op med at vise film, hvor misogyne karakterer får taletid?

Skulle jeg som gymnasielærer i dansk overveje, om teksterne ville være stødende, ville meget være gået tabt.

Skulle jeg som gymnasielærer i dansk overveje, om teksterne ville være stødende, ville meget være gået tabt

Lyrik, noveller og malerier handler netop om mødet med det fremmede, at man identificerer sig eller tager afstand fra stemmer i teksterne, men det betyder netop ikke, at det skal forbydes.

Litteratur i bredeste forstand er nøgler, der åbner for en forståelse af stemmer fra fordums tid. Hvis vi forbyder sange, der har et andet verdenssyn, får vi et samfund, der er pakket ind i vat, hvor sangskatte, billedkunst og litteraturhistorie glemmes.

Vi synger sange fra Højskolesangbogen, fordi vi har en kulturarv, vi skal værne om. Fordi vi har brug for fælles historier. Alternativet ser vi i kulturløse USA, hvor universiteter har såkaldte trigger warnings på deres bøger; advarsler om at denne bog indeholder en handling, der kan virke anstødelig.

Litteraturens virkning kan ikke kontrolleres. Det kan dens udbredelse desværre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden