Et er, hvad man siger ved julebordet, når fadet med and går rundt for tredje gang, og samtalen falder på asylpolitik, krænkelser, folkeskolen eller Mellemøsten. Noget andet er at stille sig op i offentligheden og argumentere for sit synspunkt med risiko for at blive mødt med hovedrysten og hån fra fremmede.

Det kræver mod, og det mod er det lykkeligvis ikke lykkedes nogen at undertrykke i Danmark, selv om verden ellers ofte fremstilles, som om ytringsfriheden var i samme svindende tilstand som indlandsisen. Den store samtale, den folkelige debat, vores fælles diskussion har – trods nettrolde og anonyme brokkehoveder – nok aldrig haft bedre vilkår end i dag, hvor afstanden mellem eksempelvis politikere og vælgere er så kort som et tweet.