Det danske demokrati er tømt for politisk indhold og fyldt med overfladisk reklamesprog. Manglen på politisk vilje i forhold til klimakrisen er et tydeligt eksempel på, hvordan det repræsentative demokrati ikke længere kan løse de problemer, der er.
Derfor skal det hele væk: Væk med Folketinget, væk med nationalstaten, væk med demokratiet som styreform. Det mener Mikkel Bolt, der er lektor i moderne kultur ved Københavns Universitet.
