Tunge, mørke skyer trænger ind over kamppladsen og danner et dramatisk bagtæppe for det endelige slag. Men selv om det er krig på ord, og uenigheder er en del af spillet, vælger duellanterne forståelse frem for fjendtlighed.
»Jeg kan rigtig godt forstå dig, Nicoline. Det her er en sindssyg svær debat, for jeg bryder mig heller ikke om, at man skærer i børn. Men min største frygt ved et forbud er, at det vil blive gjort alligevel«, siger Frederik Vad Nielsen.
