Hvis kalenderlyset aldrig når ned til det tørre mos og den sprukne ler, lever jeg fint med det. Det er værre, når manglen på evner og kræfter til at være noget for de nærmeste – eller bare være sammen med dem – dukker op.

Hygum: Især i den allermørkeste tid på året kan frygten banke på, selv om den ikke er inviteret

Arkivtegning: Mette Dreyer
Arkivtegning: Mette Dreyer
Lyt til artiklen

Det er en af de mørke morgener, hvor natten ikke rigtig vil slippe sit tag i kroppen og kan gøre det sværere end ellers at færdes i den foretagsomme verden uden for vinduet.

Derude har så mange mennesker og steder travlt. Trafik i alle former bevæger sig mod vuggestuer, skoler og arbejdspladser. Lyskæder glimter opfordrende i butiksruder og hen over butiksgaderne ved stationen, og papkartoner med kirsebærsovs er placeret helt ude i vindfanget i en Fakta, så man ikke glemmer den. Tiden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«

    2. 2

  2. Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet

    3. 3

  3. Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark

    4. 4

  4. Wegovy, jeg slår op

    5. 5

  5. Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«

    6. 6

  6. »Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her