0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dorthe Hygum: Julepynten minder mig om følelser, steder og folk fra før

Nu hvor jeg står med støvlen og nissepigen og adskillige gamle hjerter klippet med en saks, fortryder jeg, at jeg engang i et øjebliks følelse af at være værdiløs kasserede alle mine dagbøger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anders Rye Skjoldjensen
Arkivfoto:: Anders Rye Skjoldjensen

Jeg står ansigt til ansigt med en strikket nissepige, hvis øjne af blå perler hænger lidt ned ad kinderne. Det er alderen. Jeg hænger hende op af alligevel, fordi også hun har en historie, og der har været historier nok, jeg har kasseret, skriver Dorthe Hygum.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En 15-20 år gammel ballerina af glas. En yngre due i keramik. Et kræmmerhus med krøllet hank klippet i rødt glanspapir af den ældste engang i 1990’erne ved et bord i et køkken, hvor væggene var solsikkegule, og hvor jeg hvert efterår byttede de tynde hvide sommergardiner ud med nogle mørkegrønne i kraftigt stof.

Her går jeg igen i stå med at hænge pynt op på den to meter høje troldegren, der har gjort det ud for et slags juletræ i hele december, siden jeg fandt grenen på et fortov for år tilbage. Foran den på stuegulvet står to store og stadig næsten fyldte kasser med pynt, hvoraf langt det meste er over ti år gammelt og ser ud derefter. Der kommer ikke rigtig mere til.

Det tog sin tid, men nu har jeg lært, at jeg ikke kan finde ud af at smide det gamle ud og lige så godt kan bruge det. Krøllede kræmmerhuse kan så nogenlunde rettes ud igen, og når nu nissestøvlen støbt i rød hård plastik engang i 1960’erne har overlevet mindst et dusin flytninger siden dengang, klarer den nok at være pebernøddeskål i år med.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts