Klumme afDorte Hygum Sørensen

Journalist

Nu hvor jeg står med støvlen og nissepigen og adskillige gamle hjerter klippet med en saks, fortryder jeg, at jeg engang i et øjebliks følelse af at være værdiløs kasserede alle mine dagbøger.

Dorthe Hygum: Julepynten minder mig om følelser, steder og folk fra før

Lyt til artiklen

En 15-20 år gammel ballerina af glas. En yngre due i keramik. Et kræmmerhus med krøllet hank klippet i rødt glanspapir af den ældste engang i 1990’erne ved et bord i et køkken, hvor væggene var solsikkegule, og hvor jeg hvert efterår byttede de tynde hvide sommergardiner ud med nogle mørkegrønne i kraftigt stof.

Her går jeg igen i stå med at hænge pynt op på den to meter høje troldegren, der har gjort det ud for et slags juletræ i hele december, siden jeg fandt grenen på et fortov for år tilbage. Foran den på stuegulvet står to store og stadig næsten fyldte kasser med pynt, hvoraf langt det meste er over ti år gammelt og ser ud derefter. Der kommer ikke rigtig mere til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her