Fællesskab er det vigtigste ord lige nu. Det er det allermest afgørende. Derfor går vi indenfor og passer på dem, der i øjeblikket er i fare for at blive alvorligt syge af coronavirus. Vi passer på mennesker, vi ikke kender, og vi passer på mennesker, vi elsker og har kær. Det er sådan, det burde være hver eneste dag, pandemi eller ej.
Men i de seneste uger er det samtidig blevet klart, at coronafællesskabsfølelsen i vores samfund kun rækker til et vist punkt. En del medborgere med asiatisk baggrund har stået frem og fortalt om, hvordan de oplever stigmatisering og racisme i forbindelse med virussens udbredelse. I torsdags fortalte adopterede Benjamin Kyoo Dysager i et debatindlæg om den fjendtlighed, han oplever under denne pandemi.
