For ikke ret længe siden gik jeg hen ad et solbeskinnet fortov i Stuttgart og følte, at verden i og for sig var begyndt at virke ganske normal. Til højre for mig lå den store Mercedes-Benz Arena, hvor der snart skulle spilles fodbold igen, dog uden tilskuere, og lidt længere fremme stod en flok maskeløse mænd og sludrede fredsommeligt om et eller andet.

Først da jeg kom tættere på, opdagede jeg, at mændene stod ved to skævt parkerede politibiler, som halvt dækkede for en mand, der lå i vejkanten og blødte fra et sår i hovedet. Han skulle, viste det sig senere, have deltaget i en demonstration få meter nede ad gaden. Der var jeg også selv på vej hen, ikke for at protestere, men for at skrive.