Regeringens stort anlagte tidlige pension er på 13.500 kroner om måneden til en enlig. Men hvem kan leve af det? Kun den, der efter mindst 41 års arbejde ikke magter at arbejde mere eller ikke kan få sine dagpenge forlænget, vil af nød sige ja til den nye tidligere pension.
Den forhenværende borgerlige regering fik tilmed i huj og hast sammen med Radikale gennemført en benspændsreform, seniorpensionen, for at imødegå Mette Frederiksens store slagnummer. Den er på lige over 19.000 kroner. Og seniorpension kan man ansøge om fra 6 år før folkepensionen. De afgørende betingelser er, at man har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og af helbredsmæssige årsager ikke kan klare 15 timers arbejde i sit sidste erhverv.



