Intime billeder bliver stadig delt ulovligt i stor stil på blandt andet det sociale medie Reddit, dokumenterede BT for nylig. Her bytter, primært mænd, billeder af kvinder mod deres samtykke, som var de drenge, der byttede Pokemón-kort i skolegården.
Altså kan vi konkludere, at de enten er uvidende om konsekvensen af deres handlinger, eller også er de fuldstændig uden empati for andre mennesker. De sidder bag skærmen og gemmer sig – alt imens de ting, de gør, har alvorlige konsekvenser. Mange ofre for hævnporno får varige, psykiske mén.
