Min mor var meget betaget af uniformer, og det var hendes store ønske, at hendes eneste søn skulle gøre familien ære og iklæde sig en funklende garderuniform og skridte Amalienborg af – så hun kunne komme om søndagen og stråle af fuldkommen lykke.
Men sådan skulle det ikke gå. Slet ikke. For trods – hvilket er skrevet i absolut al beskedenhed – sønnens status som sin skoles mest fremtrædende sportsmand, så blev han på den efterfølgende session kasseret for brok i maveregionen og slettet af lægdsrullen.

