Under den sidste regeringsperiode harcelerede Socialdemokratiet over, at de borgerlige partier valgte at gennemføre en 2 procents besparelse på uddannelsesområdet over flere år, det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det var for galt. Man skulle i stedet investere i uddannelse, måtte man forstå. Nu er sandhedens time kommet, og selv om Socialdemokratiets spinmaskine kører i sjette gear, så bliver regeringens store uddannelsesbluff afsløret.
De vil nemlig spare 150 millioner om året på gymnasierne og de videregående uddannelsers markedsføringsudgifter.
