Charlotte Ørnberg har haft voldsomme smerter i ryggen, siden hun var fem år. Hele livet har lægerne sagt: Det skyldes dine psykiske lidelser. Efter 21 år med den forklaring opdagede en fysioterapeut, at de spastiske lammelser i virkeligheden skyldes nervesygdommen dystoni.
I en undersøgelse fra 2020 foretaget af Dansk Handicaporganisationer (DH) svarer 65 procent af mennesker med psykiske handicap: Jeg har oplevet, at fysiske symptomer er blevet tilskrevet min psykiske lidelse, men der viste sig at være en anden årsag. Alvorlige sygdomme overses – og forværres. Det skal vi have gjort noget ved!


