Venstre- og højrefløjen konkurrerer om at uddele skyld, skam og moraliserende domme. Det gavner ikke den offentlige debat, mener redaktør og forfatter Anna Libak, som er aktuel med en ny bog.

Det er bekymrende, når man snakker om, at kvinder er strukturelt undertrykte, og mændene er privilegerede og skal føle skam

Tegning Philip Ytournel
Tegning Philip Ytournel
Lyt til artiklen

Du husker måske sommerens debat om is? Hansen Is meddelte, at deres ispind med solbærsyltetøj ikke længere skulle hedde Kæmpe Eskimo. Borgerlige stemmer mente, at nu var den politiske korrekthed løbet løbsk, hvis end ikke is måtte beholde deres navne. Imens forsøgte en række indfødte grønlændere at forklare, hvorfor de oplevede ordet eskimo som nedsættende og hellere ville høre ordet inuitter brugt.

Debatten udviklede sig. Et navn på en sommerklassiker blev til en sag, som mange havde en holdning til. Fordømmelserne føg fra begge sider. Var isens navn en anledning til, at Danmark skulle skamme sig over sin fortid som kolonimagt? Var grønlændere bare for nærtagende og venstrefløjen for krænkelsesparat på andres vegne? Var alle på højrefløjen racister?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her