0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Erik Jensen: Københavnere bliver klemt af flere boliger

Endnu et hjørne af natur skal omdannes til flere ens boliger i hovedstaden, hvis gader i forvejen er så fyldte, at det er umuligt at holde to meters afstand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marius Renner
Arkivfoto: Marius Renner

Skal man holde to meters afstand på de smalle fortove i København, må man flygte ud til de alt for mange biler i gaderne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tænk sig at danse så lystigt i frit fald mod udslettelse. Hvilken livsglæde, hvilket vovemod, hvormed de store hvide snefnug vrimler forbi mit vindue på 4. sal. Et sjældent lyksaligt syn i klimakrisens og coronaplagens tid, hvor vores ophedede bekymringer for længst har blæst den slags naturfænomener mod koldere himmelstrøg.

Men nu var den her altså, sneen. Den første i to år, påstod de i radioen. Med andre ord måtte jeg straks over på den anden side af vejen til den stedlige storbyoase, Søndermarken. For at lade den dansende hvide nedbør kysse mine kinder uden tanke på, hvilke aerosoler og andre farer, de mon måtte bære med sig fra det højeste.

Mens jeg – helt lydløst og bare for mig selv, kære coronamajorer – nynnede Ulf Lundells gamle, men stadigt sandfærdige, poetiske sang om, at ’Snön faller och vi med den’, tænkte jeg på, hvorfor sne mon er det mest magiske vejrlig, der findes? Måske fordi sneen med sin uskyldshvide kulør og vidunderligt lyddæmpede effekt, skruer lidt ned for hele verden, samtidig med at den giver os et (efterhånden) uventet fællesskab.

Hvilken salig julefred – og så i januar, når jeg lige at tænke, inden en arm ramler ind i min og en forsamling løbere pisker forbi mig på begge sider af stien med store skyer af truende ånde hængende i det kolde sus efter sig. Endnu en uvenlig påmindelse om, at vi aldrig er alene i storbyen under coronaens plagen, og at den helsekultur, der sprinter afsted i forsøg på at overhale pandemi, sygdom og død har førsteret over alt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter