Kald det bare skæbnens ironi: En halv snes dage efter at kongresbygningen i Washington blev udsat for en pøbelstorm drevet af løst organiserede aktivister, indgav våbenlobbyen National Rifle Association konkursbegæring. NRA’s ledelse meddeler, at organisationen flygter fra sagsanlæg for korruptionsanklager i New York for at sætte et nyt hovedkvarter op i Dallas, Texas.
Mens amerikanske folkevalgte diskuterer, hvorledes myndighederne får kontrol med de højreekstreme grupper, der også har infiltreret både politiet og hæren, kan verden forvente, at NRA forbereder en kampagne, hvis budskab er, at retten til at bære våben er en menneskeret.


