Natten til torsdag sad jeg og zappede mellem Joe Bidens spektakulære indsættelse på CNN og mexicansk tv, der viste billeder af jublende og håbefulde mellemamerikanske migranter på vej til fods mod USA. Det ene øjeblik delte jeg sindsbevægelsen, håbet og følelsen af en ny start for USA og ordentligheden.
Det næste sank jeg ned i medfølelse og bange anelser for det fattige fodfolk, der med Biden har fået, hvad jeg desværre frygter, er falske forhåbninger.
