Der skal sættes ressourcer af til at tage børnene ordentligt i hånden, når de kommer tilbage i skole efter nedlukningen. Dels fagligt, men i endnu højere grad socialt og psykisk. Ellers vil hjemmeundervisningens mangler få konsekvenser langt ind i fremtiden, siger forsker Karen Wistoft.
Forsker går i rette med minister om nødundervisning:»Jeg ved desværre ikke, hvorfra ministeren har sit belæg for at sige det«
Der skal sættes ressourcer af til at tage børnene ordentligt i hånden, når de kommer tilbage i skole efter nedlukningen. Dels fagligt, men i endnu højere grad socialt og psykisk. Ellers vil hjemmeundervisningens mangler få konsekvenser langt ind i fremtiden, siger forsker Karen Wistoft.
Forsker går i rette med minister om nødundervisning:»Jeg ved desværre ikke, hvorfra ministeren har sit belæg for at sige det«
Tegning Philip Ytournel
Lyt til artiklen
Henter...
De grå januardage er lange for hjemsendte skolebørn. Forældrene sidder klinet til computeren med arbejde og videomøder, og lærerne kigger for sjældent forbi skærmen. Vennerne er lukket inde i deres egne coronanedlukkede hjem.
Den manglende voksenkontakt og ensomheden, der kommer af at savne sine skolekammerater, kan få langsigtede konsekvenser for landets skolebørn. Særligt de yngste. Der har været en del snak om de mange faglige mangler ved folkeskolens hjemmeundervisning, men den vil også få psykiske og sociale konsekvenser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
