Tænk, hvis vi havde en lov, der løste alle problemer. Der sikrede ret over for uret. Som gjorde græsset lige grønt i alle danskeres have. En socialdemokratisk ækvivalent til Kants kategoriske imperativ.

Jamen for Immanuel da også. Sørme, om statsministeren ikke også her er en foregangskvinde. Svaret hedder: velfærdsloven. Og lad os bare vænne os til at skrive VELFÆRDSLOV med versaler. Med samme ærefrygt som Moseloven. Som Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale: »Politi. Uddannelser. Lægedækning. Der skal være velfærd i hele landet. Det handler også om økonomien. Derfor vil regeringen foreslå en egentlig velfærdslov. Den skal – hvis den bliver vedtaget – sikre, at pengene følger med, når vi heldigvis bliver flere børn og flere ældre. På den måde holder vi hånden under velfærden i hele landet.«