Sangeren Harry Styles var på forsiden af Vogue iført kjole, og pludselig er den moderne mand i fare. Den borgerlige debattør Eva Selsing sagde det selv. Ingen samfund kan leve uden mandige mænd, og mænd i damebeklædning er en del af den radikale venstreorienterede idealisme. En feminin mand er ikke ridderlig, beskyttende, kompetitiv, men er derimod bannerfører for en cancel culture med censurerende retorik, lød det.
Spørger man forfatter Rasmus Ulstrup Larsen og Dansk Folkepartis Martin Henriksen, som jeg deltog i debatten på P1 med, er denne frigørelse af individet en af grundene til, at der trives en usund mandekultur blandt unge.
